Søg i denne blog

onsdag den 8. december 2010

Einsteins sidste teori Af Mark Alpert

David Swift, der er universitetsunderviser bliver kaldt til hospitalet, fordi Davids gamle kollega og professer er blevet indlagt efter et overfald og hans situation er kritisk. Professoren har tidligere arbejdet sammen med Einstein og i hans sidste stund lader han hemmelige oplysninger gå videre til David. David får en talrække, der viser sig at være koordinater og jagten på Einsteins hemmeligheder er begyndt.
Men der er andre der er bevidste om hemmelighedernes eksistens og de er i hælene på David og vil gøre alt for at komme i besiddelse af dem før nogen anden.

Jeg havde glædet mig lidt til en ny "Da Vinci", men her blev jeg slemt skuffet. Synes at handlingen er langtrukken og eftersom, at det handler om fysisk, kernefysik, atomer, strengeteori osv, som er så ukendt for det almindelige menneske, så er det lidt svært at holde koncentration, det kunne godt være skrevet på et mere menneskelig niveau. Ligeledes er hele teorien lidt abstrakt og det fungere ikke for mig. Halvvejs inde bogen var jeg stået af og lynlæste mig gennem resten, men så ikke noget revolutionerende, der ændrede min mening.

mandag den 15. november 2010

London kalder Af Ken Follett

Året er 1941 og Luftwaffe skyder Briternes bombefly ned, det ene efter det andet og England er ved at opgive kampen, da det unægteligt tyder på, at de tyske bombefly altid ved hvor Briternes fly befinder sig og derfor kan møde dem i et angreb.
I Danmark, på en lille vestjydsk ø i byen Morlunde mærker befolkningen ikke så meget til tyskernes besættelse. Her bor præstesøn Harald Olufsen, ung, vild med jazz og teknik og snart student fra Niels Bohr. Efter en mislykket tur i byen beslutter Harald pga. uvejr at skyde genvej hjem. Men genvejen går gennem i af tyskernes installationer langs den Jyske vestkyst og det er absolut forbudt område, men Harald tager chancen. Harald kommer ubeset ind på den tyske installation og her gør han et forunderligt fund.
Haralds fund viser sig at kunne ændre krigens gang, men oplysningerne om Haralds fund skal bringes over Nordsøen til England, men det er ikke helt så nemt og da slet ikke da politiet afslører en modstandsbevægelse og opmærksomheden skærpes.
Med politiet i hælene søger Harald skjul hos en klassekammerat og hans søster. De indser at deres muligheder for at nå England hurtigt snævres ind, men i klassekammeratens fars garage stor et gammelt fly, en Hornet Moth - og det bliver den der skal flyve dem til England.

Jah ved ikke rigtig hvad jeg skal mene. Det var en bog jeg fik forærende, men eftersom Ken Follett var forfatter, ja så skulle den da læses - også selv om jeg ikke er meget til 2. Verdenkrigs historier, men den fik da en chanche.
Det er ikke den værste eller kedeligste bog jeg har læst, men den er heller ikke blandt de bedste eller mest spændende. Den er spændende nok til at den er værd at bruge tiden på, men det er ikke en bog jeg vender tilbage til, eller husker ret længe.


søndag den 3. oktober 2010

Jeg dræber Af Giorgio Faletti

Jean-Loup er natradiovært på en radio i Monte Carlo og under et program, hvor folk kan ringe ind, ringer en mand ind; han kalder sig selv "én eller ingen" og han forkynder, at han vil dræbe. - Samme nat dræbes en berømt racerkører og hans berømte kæreste Arijane Parker. Ikke alene er de myrdet, men morderen har skrællet deres ansigter af. Frank Ottobre, FBI agent på orlov i Monte Carlo bliver mod hans vilje inddraget i sagen af hans gode ven kriminalkommisær Nicolas Hulot. Politiet sætter alle krafter ind på at fange morderen, men der kommer flere lignende mord og politiet må erkende, at de har med en særdeles klog og snedig morder. Men ikke alene politiet er på jagt, Arijanes far som er militærgeneral sætter selv ind med alle sejl på af fange den skyldige i hans datters død og det er ikke nødvendigvis politiet behjælpeligt.
Nicolas og Frank er på bar bund i længe og folket er skræmte, men langsomt dukker der ting op i efterforskningen der måske kan identificere morderen, men så dør Nicolas under mystiske omstændigheder.

Uhhh en spændende bog. Er man til krimi, efterforskning, snedig morder og umulige mordgåder, ja så skal man kaste sig ud i denne bog. Den holder læseren klinet til siderne og tingene tager sig ofte en ny drejning. Inter er hvad det tager sig ud til. Der er dog lige det, jeg er træt af politifolk der altid har deres egne traumer, det bliver lidt for kliche-agtig og det møder man også i denne bog. Franks kone har begået selvmord og der er derfor han er på orlov. Men det tager man med, bogen fanger jo fra første side.

Døde prinsesser drømmer ikke Af Jens Høvsgaard

Reporteren John Hilling overværer en dag i København en prostitueret blevet voldsomt afstraffet af hendes alfons, han prøver at hjælpe kvinden men ender selv med at få et par på hovedet. En hjemløs mand der har set hændelsen hjælper John, og John kommer gennem ham til oplysninger om de prostitueres miljø. Oplysninger som indeholder informationer om bagmændende. Politiet gør ikke meget for at hjælpe kvinderne, så John sætter selv ind på at gøre noget og han får hjælp fra den hjemløse mand, der viser sig at være tidligere soldat. Sammen afdækker de det betændte miljø på Vesterbro og bevæger sig ind i en underverden kontrolleret af rockere, soldater der har været udstationeret, udenlanske gangstere, pæne forretningsmænd og korrupte politifolk.

En spændende og særdeles uhyggelig bog. Der er dog et langt stykke om Johns egne personlige problemer og hans forsvundne kone Carla, det er nu noget langtrukken, men ellers er den utrolig tankevækkende og spændende.

fredag den 24. september 2010

Uendelige verden Af Ken Follett

Kingsbridge katedral har siden Prior Philips tid gjort Kingsbridge til en stor og velhavende handelsby. Klosterer er også blevet udvidet og der er kommet et nonnekloster og et hospital til. Klosteret ledes af prior Godwyn, men Godwyn har sin egen vilje og helt egen måde, at få hans vilje igennem på og oftest handler han alene for egen vindnings skyld. Det går til tider hårdt ud over handlen i byen og kun få tør tage kampen op mod Godwyn. Caris, datter af byens oldermand og hendes ven Merthin kæmper for handlen og udviklingen, men kampen er ikke uden store tab, både økonomiske og personlige.
Men samtid med at de må kæmpe for deres rettigheder, må de også kæmpe mod heksebeskyldninger og sygdomsudbrud da pesten rammer Kingsbridge.

"ET MUST" hvis man har læst Jordens søjler! Og den går rent ind. Det er ikke Jordens søjler, men den er nøjagtig lige så god, medrivende, spændende, uhyggelig, grotesk og helt igennem fantastisk. En bog man SKAL OG MÅ LÆSE!!!

onsdag den 11. august 2010

Knuder på bødlens reb - Alfred Hitchcock

Jack Ritchie:Den sidste bombe. Den lille lyse mand var blevet set flere gange ved de sensationelle bombeudlægninger i New York. Ville han tilstå? Og hvem anbragte den sidste bombe?
C. B. Gilford:Den afskyelige pekingeser. Han kunne ikke døje hendes pekingeser. Men det var ligesom værere at tage livet af den lille hund end at begå mord.
Richard Matheson: Det ensomme hus. Han kunne ikke forstå, hvorfor han følte sig så uhyggelig til mode i det ensomme hus ved stranden, og han kunne heller ikke forstå, hvorfor værelset han opholdtesig i, blev varmere og varmere ligesom en ovn.
Robert Arthur: Galgens bytte. Dick førte hende blidt hen mod rebet. "Jinny" sagde han "her er en skammel. Stå op på den, læg løkken om halsen. Tag den så af igen, og du har aldrig mareridt mere..."
Richard Stark: De kan ikke hænge mig for mord. Jeg har gjort det så snedigt. Det ville faktisk være umuligt at hænge mig for det mord. Men så ringede det på døren...
Richard Deming: Manden der ikke kunne huske. Han havde selv meldt sig, men han ville ikke sige, hcad han hed. Det kunne man imidlertid hurtigt finde ud af - og også, at der lå et lig begravet i hans have. Men hvem var morderen?
Ray Bradbury: Oktoberleg. Der var lys og fest og glade børn. Midt i det hele samles de i den mørke kælder til gætteleg. Men hvad var det for sære genstande, der gik fra hånd til hånd? Jonathan Craig: Harveys hævn. Harveys kone kunne godt lide hans chef - navnlig når han kom på besøg, når Harvey ikke var hjemme. Harvey vidste det godt og derfor skulle de begge dø.
Jay Street: Alle tiders nummer. Den geniale Ferlini lod sig sænke på mange favne vand i spændetrøje, lænker og kiste. Det var enkelt nok. Men sit største havde han gemt til aller sidst. Evan Hunter: Den der ler bedst. Det var perfekt arrangeret, det mord. Mr. Atkins havde fortjent at dø, og Blair behøvede bare at gå ud på gaden og blande sig i mængden. Men hvorfor stirrede de alle på ham?
Fletcher Flora: Hvem skulle leve? Der var kun én løsning på deres ægteskabelige problem - er drama af de væreste. En måtte dø, men hvem? Donald E. Westlake: Sandhed er et... Levine vidste, at den unge mand ikke var skyldig i mord - men han var skyldig alligevel, og Levine ville ikke frikende ham...

12 noveller af 12 forskellige forfattere. Plejede at elske de uhyggelige noveller eller korte historie, men jeg er ikke så nemt skræmt mere.

søndag den 8. august 2010

Brunstkalenderen Af Emma Hamberg

De tre søstre; Lena der er mor til fire og med en mand der aldrig er hjemme, Marie der er bartender og bor alene med hendes hund og Åsa der er millionær, gift med Adam og barnløs, er så forskellige som søstre kan være. De er vokset op på landet og har gennem hele deres barndom og ungdom hjulpet deres forældre på gården, men som voksne er de på vidt forskellige steder. Men da deres far pludeselig dør og deres mor bukker under for sorgen tvinges de til at finde hjem til deres barndomhjem. Men pludselig siger Marie hendes job op, Lena stikker af fra hendes familie og Åsa er blevet gravid.

Ved ikke hvorfor jeg mente, at jeg skulle læse den her bog, måske fordi den lød lidt sjov. Men det er den nu ikke rigtig. Den tager noget tid før den fanger, men da problemer i den lille familie hober sig op, kan man ikke lade være med at læse til slutningen. Men slutningen er nu lidt skuffende, der mangler ligesom et kapitel mere "1 år senere", hvor man finder ud af hvordan det hele præcist endte, for det melder historien ikke noget om.

fredag den 6. august 2010

Gargoilen Af Andrew Davidson

En mand kører galt i hans bil under en kokain-rus og ender for enden af en skrænt, hvor bilen bryder i brand. Med nød og næppe får han reddet sig selv ud fra flammerne, men han har fået sig nogle alvorlige forbrændinger. Han bliver indlagt på brandsårsafdelingen til en særdeles pinefuld og langvarig behandling. Det eneste han har at se frem til er, at han bliver rask nok til at tage hans eget liv. Men en dag dukker en fremmed kvinde op på hans stue; Marianne Engel - og hun påstår, at de kender hinanden fra et kloster i 1300-tallets Tyskland og der er ikke grænser for de historie hun kan fortælle og langsomt blomstre noget helt særligt frem.

Helt anderledes end jeg havde regnet med, men på den gode måde. Bogen er skrevet i Jeg-Form og den er særdeles sjov, på den lidt sort måde. I hvert fald i den første halvdel af bogen. Det sjove tager lidt af mod slutningen, men det gør nu ikke så meget. Det er en fantastisk fortælling og jeg har ikke læst noget der ligner, det er helt klart en bog jeg vil huske.

onsdag den 28. juli 2010

Den skjule oase Af Paul Sussman

Freya tager afsted til Egypten for at begrave hendes søsterAlex, som hun ikke har haft kontakt med i årevis. Men da Freya ankommer og får del i hendes søsters verden, melder der sig en masse spørgsmål omkring hendes død, spørgsmål som ingen rigtig er villige til at besvare. Freya for mistanke om, at hendes søsters død ikke var naturlig og hendes mistanke bliver forstærket, da en gamle mand ankommer til Alex' hus med en rygsæk, der indeholder mærkelige ting, tilsyneladende efter en død mand fundet i ørkenen. Endvidere bliver Alex' hus senere besøgt af bevæbnede mænd i helikpoter, der skyder vildt omkring sig. Freya flygter fra stedet og tager kontakt til en ven af Alex, Flin. Flin afdækker gradvis historien om en mystisk, forsvunden oase ude i ørkenen, og de ting der blev afleveret i rygsækkken, muligvis er et spor. Et spor Flin er opsat på at følge, men det er der også andre der er. Med farlige, bevæbnede mænd i hælene sætter Freya og Flin ud i ørkenen for at finde den skjulte oase.

Ikke sådan rigtig spændende. Den er lidt lang at læse og til tider lidt langtrukken, men antiklimaks er der, hvor de finder den skjulte oase. En oase der åbner sig ud af jorden og Benben den sten der er gemt i oasen, som lyner og tordner og skader alt omkring sig. Der bliver den lidt for science fiction/hokus pokus for mig.

tirsdag den 13. juli 2010

Hjemsøgt Af Annika Von Holdt

Fbi-agenten Jack Khaine tilkaldes til New York for at hjælpe det lokale politi. Der er en seriemorder løs og politiet er på bar bund. Fælles for alle de dræbte er, at de er alle mænd, de er alle blevet kastereret og de har fået proppet munden fuld af hvidløg. Der er mistanke om, at morderen er en kvinde, men det falder meget ved siden af den sædvanlige profil.
Under opklaringsarbejdet støder Khaine på psykologen Patrice, som egentlig er under mistænke, men Khaine som føler sig tiltrukket af Patrice, beder hende samarbejde og hjælpe med, at tegne en profil på seriemorderen.

Ikke specielt spændende, havde ventet noget mere efter at have læst "Sov som de døde". Den er ikke speciel uhyggelig, den er langtrukken og sluningen er tør. Nej, det er ikke en bog, jeg vil give særlige gode ord med på vejen. Men forfatteren Annika Von Holdt har i hvert fald udviklet sig meget og jeg er helt klar på den andre ting, soom hun har skrevet.

onsdag den 7. juli 2010

Den tredje tvilling Af Ken Follett

Jeannie arbejder som forsker på et universitet, hun forsker i tvillinger, der er vokset op hver for sig og hvor den ene er blevet kriminel, mens den anden er lovlydig borger. I hendes arbejde støder hun på tvillingen Steve og hans bror som sidder i fængsel for voldtægt. De har samme dna, men er åbentbart født af forskellige mødre, forskellige steder og endda på 2 forskellige datoer.
Jeannies veninde voldtages på universitet den dag Steve skal møde op til undersøgelse ved Jeannie og Steve ender med, at være den der udpeges som gerningsmanden. De finder endda Steves dna, som står til at dømme ham, men han siger selv, at han er uskyldig og Jeannie er den eneste der tror ham. Der er noget lusket ved hele historien om de 2 tvillinger og Jeannie vil til bunds i sagen og Steve støtter hende, idet det kan frifinde ham for sigtelsen. Men den historie Jeannie graver frem og som giver en idé om, at der har forgået eksperimenter med mennesker, er mere omfattende en Jeannie kunne have drømt om og ikke alle er lige interesseret i, at hendes arbejde fortsætter.

Det er en ok bog, men i starten var der lidt for givet ved titlen, som ligesom fortæller os, at der er en tredje tvilling, men så skal man heller ikke dømme længere, for handlingen ligger ud over tvillingerne. Den var ok, men heller ikke bedre end det.

lørdag den 26. juni 2010

Sov som de døde Af Annika Von Holdt

Máire Ann Mercer har ikke meget at leve for, efter at hendes mand er død tre år tidligere. Efter et besøg på hans gravplads tager hun en genvej hjem, men genvejen fører hende på afveje og uvejret raser over hende. Pludselig vælter en person ud foran bilen og Máire undviger. Hun finder en kvinde, der er mere ilde tilredt end det væreste mareridt. Maire prøver at rede denne kvinde, men da hun løber tør for benzin, er hun tvunget til, at lade kvinde gemme i skoven, mens hun selv løber efter hjælp. Politiet er derimod ikke meget til hjælp, da de ikke finder kvinden, hvor hun blev efterladt og Máires forklaringer og beskrivelser er sparsomme. Máire tager derfor selv på jagt efter kvinden. Máire kommer hurtigere end ventet på sporet af noget og opdager størrer rædsel end helvede selv. Et par mænd kidnapper kvinder og udfører de værst tænkelige ting mod dem og kun for fornøjesens skyld og før Máire ved af det, er hun fanget i deres spind og til hendes rædsel er hendes veninde Val ligeledes i deres hænder.

Uhygge, uhygge og uhygge og tilsæt rædsel, tortur og djævelskab af en anden verden, det er hvad Annika Von Holdt udsætter dig for side efter side. Ufattelige skræmmende og uhyggelig, en hver gyserfan vil være godt underholdt fra ende til anden. Er helt klart på højde med Dean Koontz´"Intenssitet" og "Er godt menneske".
Skal helt klart læse mere af Annika Von Holdt.

fredag den 25. juni 2010

Havets katedral Af Ildefonso Falcones

Havets katedral er historien om Arnau som vokser op i Barcelona. Arnau er som helt lille flygtet sammen med hans far til Barcelona, Arnaus mor er havnet på aldenmandens borg og Arnau efterlades til døden, men han reddes af Barnat, hans far.
Sammen finder de ly hos nogle slægtningen, men de er underlagte strenge regler inden de kan blive frie mænd. Arnau finder vennen Joan, hvis mor er indelukket som straf, men Barnat tager Joan til sig som sin egen søn og sammen vokser de op som brødre og finder trøst ved Jomfru Maria i katedralen Santa Maria de la Mar som er under opførelse. Man følger Arnau gennem livet, hvor han hjælper til opførelse af Katadralen, som vekselere og senere Baron. Man følger ham gennem glæder og sorger og kærligheden og de mange venner han finder gennem livet.

Bogen er som en meget dårlig efterligning af Jordens søjler. Har man læst Jordens søjler skal man holde sig langt væk fra Havets Katedral. Den er langtrukken og ikke særlig spændende, den er til tider meget rodet at læse. Den er simpelthen ikke de 600 sider papir værd den er skrevet på.

torsdag den 17. juni 2010

Dommens dag Af Sam Bourne

Tom Byrne, tidligere ansat ved FN i New York kontaktes af en tidligere kollega. En sikkerhedsvagt har skudt og drabt en mand, som de troede var terrorist, men det viser sig, at det var en gamle mand. Tom hyres til at tage til London for at snakke med familien og få dem til at tie om begivenhederne for at skåne FN for skandale.
I London møder Tom den afdødes datter Rebecca, som først afslår Tom, men da hun senere på dagen kommer hjem og ser, at hendes lejlighed er raseret, ændre hun mening og vil gerne have Toms hjælp. Tom er kommet i besiddelse af en notesbog, skrevet af den afdøde, en notesbog der indeholder erindringer fra 2. Verdenskrig, den afdøde er ikke kun en gammel mand, men en jøde der overlevede en frygtelig skæbne, ikke noget der vil se bedre ud for FN. Men som Tom og Rebecca prøver at finde svar og graver i Rebeccas fars historie afdækker de gamle hemmeligheder fra 2. Verdenskrigs og opdager en hidtid ukendt side af Rebeccas far. Og det ser ud til at han måske ikke kun var en uskyldig besøgende i FN New York.

Spændende og gribende og ganske forfærdelige fortællinger om jødernes liv under 2. Verdenskrig. Den går under huden på én.
Rigtig spændende!

mandag den 7. juni 2010

Tornado Af Alice Blanchard

Charlie er den lokale ordensmagt i den tornadoramte lille by Promise. Under oprydningen af den seneste tornada finder man en hel familie dræbt, men ved nærmere efterforskning tyder det ikke på, at det er tornadoen der er skyld i drabene. Det tyder derimod nærmere på, at en dristig morder er på spil og udnytter stormen til at begå sine forbrydelser. Som Charlie kommer på sporet af moderen bliver morderen mere og mere dristig og leger tydeligvis med Charlie. Der er mange stormjægere ude på jagt og Charlie er sikker på at morderen skal findes blandt en af dem, da det tyder på, at morderen med stor sandsynligvis kan finde og forudsige tornadoen. Men det er ikke uden personlige dilemmaer, Charlies egen far er blandt de dristige stormjægere og Charlies egen datter er også ved at fange interessen for de ekstreme vejrforhold.

Det er en okay bog, bedre en jeg egentlig havde forventet. Den er let læslig og okay spændende. Ikke blandt de bedste bøger, men bestemt heller ikke blandt de væreste.

fredag den 4. juni 2010

Så langt øjet rækker Af Dean Koontz

En lang række hændelser og personligheder væves sammen af uhyggelige hændelser. Hændelser som Enoch Cain også kaldet Junior står bag. Junior skubber hans elskede kone Noami ud fra et udkigstårn og Noami dør. Noamis død har følelsesmæssige konsekvenser, som Junior ikke have forudset, han bliver nemlig så syg af sorg, at han indlægges på hospitalet med de voldsomme opkastninger, som Noamis død har forudsaget. Men selvom Junior tydeligvis er plaget af Noamis død mistænker politimanden Thomas ham for drab på Noami. Thomas plager Junior mere end noget andet og Thomas nævner et navn Barthomolew, som Junior nu anser for sin farligste fjende. Men inden han begiver sig ud for at finde og slå Barthomolew ihjel skaffer han sig af med Thomas, eller det troede han i hvert fald, at han gjorde.
Samme dag som Naomi dør fødes der en dreng som inden fødslen har fået navnet Bartholomew, navnet af givet til drengen af drenges far Joe, men Joe når aldring at se sin dreng, han dør i en trafik ulykke da han kører hans fødefærdige kone Agnes til hospitalet. Agnes og Bartholomew overlever ulykken. Selv samme aften langt derfra føder en meget ung pige en lille ny pige. Graviditeten er resultat af en voldtægt, men den nybagte mor dør under fødslen og Angel bliver adopteret af søsteren Celestine. Agnes, Bartholomew, Thomas, Celestine og Angel samt andre som disse udsøgte personer tager til sig, er alle vævet sammen i en fælles skæbne og trådene i Juniors net, et net Junior desperat prøver at vikle sig selv ud af.

Bogen skal helt klart læses, er man Koontz fan. Bogen er en fantastisk fortælling om hvordan vi alle kan berøre hinandens skæbner uden at man er bevidst om det. Bogen er død uhyggelig og samtidig så livsbekræftende. Junior Cain er den mest dødssyge psykopat, så perfekt beskrevet og morsom i hans væremåde. Bogen er sjov, som Koontz altid er og helt klart et par dage værd at smide efter.

tirsdag den 18. maj 2010

Tegnet Af Raymond Khoury

Gracie - tv journalist er afsted med hendes hold til Antarktis for at filme en ishylde, der er ved at rive sig løs. Under optagelserne opstår der en lysende kugle på himlen. Synet er overvældende og uforklartligt, selv de mange eksperter der er tilstede, har ikke nogen forklaring på fænomenet.
Hele verden betages af det uforklarlige tegn og Gracie ledes til Egypten, til en gamle præst ved navner Jerome. Jerome har tilsyneladende tegnet det lysende fænomen det sidste års tid, uden selv at have en forklaring.
Matt, virvles ind i begivenhederne, da hans ven efter et særdeles vigtigt møde med Matt, kidnappes og dræbes. Matt lugter bedrag og sætter sig for, at finde ud af hvad der foregår, ikke mindst fordi, han har et håb om, at hans bror, som forsvant nogle år tidligere, stadig kunne være i live. Men hvad Matt kommer på sporet af luskede planer, lagt af farlige folk der ikke holder sig tilbage for at beskytte deres hemmelighed.

Mmhhh... ved ikke rigtig hvad jeg skal synes om den. Havde forventet noget mere og derfor er den nok faldet lidt til jorden. Men der er også alt for mange episoder hvor Matt og Maddox mødes og kæmper, der bliver lidt trivielt til sidst. Og der lægges op til en kæmpe afsløring som aldrig kommer, det skuffer også lidt. Så ikke den bedste bog jeg har læst.

tirsdag den 4. maj 2010

Luftkastellet der blev sprængt Af Strig Larsson

3. og sidste bind af Stieg Larrsons serie med Lisbeth Salender og Mikael Blommkvist. Lisbeth er havnet på sygehuset efter et opgør med hendes far Zalachenco, hun er blevet skudt i hovedet og begravet levende, men har kæmpet sig tilbage til livet. Lisbeth er anklaget for op til flere forbrydelser og holdes under isolation på sygehuset, hun nægter at udtale sig til politiet som prøver at opklare sagen. Zalachenko ligger indlagt kun 2 stuer fra Lisbeth, men en mystisk mand møder og som besøgende til Zalachenko og skyder ham. At infiltrere gruppen omkring Zalachenko er en umulig opgave for politiet, men Mikael Blomkvist ligger inde med opgørende beviser, som også vil frifinde Lisbeth og han er på nippet til at udgive hele historien i tidsskriftet Millinium. Det vil rystet hele Sverige når omfanget af Zalachenko-sagen kommer frem i lyset.

Endelig færdig med det sidste bind, den skulle jo ligesom læses, men skulle lige have en pause fra Mikael Blomkvisk og Lisbeth Salander, men synes faktisk, at tredje og sidste bog er god. Mod slutningen bliver den rigtig spændene og slutningen er rigtig god. Det er en serie jeg vil anbefale, men de skal nok ikke læses i træk, så får man lidt for meget. Men Luftkastellet der blev sprængt fuldender virkelig værket.

onsdag den 31. marts 2010

Judaskysset Af Anna Grue

En lærer fra en efterskole er blevet snydt af hendes unge elsker. Han er løbet med hele hendes lotto gevinst og flov over hendes situation vil hun ikke gå til politiet. Men en af eleverne på skolen, hendes far gør det ud som privat detektiv og vil gerne forsøge at støve den unge bedrager op. Dan får støvet mere en rigeligt op og det viser sig, at den unge forbryder ikke er helt uerfaren i at narre lottogevinster fra middelalderne damer. Men ikke kun Dan er på jagt efter fyren, politiet er også interesseret i ham i forbindelse med et mord.

En ok bog, men ikke noget særlig. Så meget fanger den heller ikke. Men ok plot.

tirsdag den 9. marts 2010

Skam Af Karin Alvtegen

Man følger livet på 2 kvinder. Monika som er succesfuld læge og dagligt redder liv, men inderst inde kæmper hun med følelser og en skam i livet, som hun ikke kan dele med nogen.
Den anden er Majbrit, hun har de sidste 30 år isoleret sig i hendes lejlighed og er afhængig af hjemmehjælpen som hun hader. Hun har gennem hele sit liv kæmpet mod familiens tro og en ubarmhjertelig gud og kæmpet mod hendes egne behov og lyst.
De to kvinder kender ikke hinanden, men skæbnen vil at deres veje krydses.

Ja man læser bogen når man først er kommet i gang, den griber på en eller anden måde, men psykologisk thriller vil jeg ikke kalde den.
Den er egentlig okay, men mest er den skrevet meget sjov, hvilket er det bedste ved den.
Den kan læses, men bedre er den heller ikke.

tirsdag den 2. marts 2010

Hellere død end levende Af Peter James

Roy Grace kaldes ud til Londons underjordiske kloarksystem, der har man under en udgravning fundet et skelet fra et menneske. Skelettet er den unge Johanna Wilson som, efter lidt efterforskning, skulle være rejst til U.S.A i følge hendes eksmand Ronnie Wilson. Men Ronnie Wilson er tilsyneladende død d. 11 Septemper under angrebet på World trade Center og har efterladt sig et kæmpe lån og en ny kone Lorraine. Men Lorraine har tilsyneladende taget hendes eget liv ved at drunke sig selv, dog er hendes lig aldrig fundet, eller og dog - der dukker nemlig et kvindelig op i et bagagerum på en drunknet bil i Australien.
Abby Dawson, eller den tidligere Katrine Jenkins bor 'under jorden' i Brighton, hun er kommet fra Australien, men hendes skjulested er blevet fundet, af den eneste person hun flygter fra. Hun tvinges til at tage kontakt til politiet, og først der begynder de forskellige hændelser at hænge sammen for Roy Grace.

Endnu en spændende bog i Roy Graces serien. Jeg er ikke meget for de kriminalkommisær-serier, men Roy Grace har min opmærksomhed fra første til sidste side og glæder mig til flere af slagsen

søndag den 21. februar 2010

En smuk død Af Peter James

Tom Bryce finder en efterladt cd i toget på vej hjem fra arbejde. Han sætter cd'en i hans computer i håb om, at finde frem til ejermanden, men i stedet bliver han logget på en hjemmeside på nettet og ser en kort film om mordet på en ung kvinde. Tom ved ikke hvad, det er han har set, men efter et forsøg på, at besøge hjemmesiden igen, dukker en besked op, at han skal forholde sig tavs, ikke kontakte politiet og derefter bliver alt slettet på hans computer.
Roy Grace bliver kaldt til et findested, en kvinde der har været ude og lufte hendes hund, har tilkaldt politiet, da hunden kommer tilbage med en hånd i gabet. Stedet bliver kæmmet af politiet og flere dele af en ung kvinde bliver fundet, alt undtaget hendes hoved.
Roy Grace får travlt med at opklare sagen, ikke mindst for at redde sit eget skind ved politiet, men da Tom og hans kone forsvinder og politiet finder spor til en særdeles ubehagelig hjemmeside, er tiden knap.

Bogen er rigtig spændende, cool plot, godt gennemtænkt, der er ikke noget at sætte en finger på. Roy Grace krimierne de holder altså !!!
Kan varmt anbefales.
Næste bog venter i serien og jeg glæder mig.

torsdag den 18. februar 2010

Flaskepost fra P Af Jussi Adler-Olsen

Kriminalkommisær Carl Mørck får fingerne i en gammel flaskepost. Flaskeposten er fundet i Skotland og havner først efter mange år på hans skrivebord. Flaskeposten indholder et brev, svært udvisket, men ordet HJÆLP er til at læse. Er der tale om drengestreger eller er det et reelt råb om hjælp. De mange år gør ikke sagen nemmere at efterforske, men langsomt for Carl og Assad samlet et par brikker i puslespillet. Det ser ud til, at en person kidnapper børn fra specielle trosretninger og fra familier med mange børn, men som Carl og Assad kommer længere ind i sagen, ser det ikke ud til at sagen er forældet, men tværtimod, at gerningsmanden stadig har frit lejde og stadig aktiv. Jagten på gerningsmanden er indviklet, manden har mange ansigter og identiteter, men flaskeposten giver Carl og Assad fordele og muligvis et forspring, der gør at de måske kan nå at redde de børn, der nu sidder fanget og kidnappet.

En spændende bog fra Jussi, nok den bedste af dem jeg har læst. Den er virkelig gennetænkt og spændende hele vejen i gennem.

torsdag den 4. februar 2010

Langtfra død Af Peter James

Roy Grace kriminalkommisær står over for mordet på en ung kvinde, Katie. Hun er fundet i hendes hjem, bundet til sengen, tilsyneladende kvalt. Hendes mand Brian Bishop er hovedmistænkt og hans alibi for mordtidspunkt er tyndt.
Kort efter findes endnu en ung kvinde myrdet og mordet ligner på flere områder det første og bedre bliver det ikke, at den anden kvinde var en bekendt af Brian Bishop. Endnu en gang har Brian kun et tyndt alibi og Roy er overbevist om, at de har fanget den rette mand. Men der dukker ting nye ting frem under efterforskningen og Roy er alligevel ikke så sikker, og før han får set sig om er Cleo, Roys kæreste i vanskeligheder - nogen har forsøgt at slå hende ihjel, ved at placere en brandfælde i hendes bil.

Bogen er så ment spændende nok, vil i hvert fald gerne læse de andre i serien om Roy Grace og andre bøger af samme forfatter. Men bogen er meget almindelig kriminal læsning. Spændende, men ikke exceptionel.

torsdag den 21. januar 2010

Det forsvundne tegn Af Dan Brown

Robert Langdon kastes igen ud i en hæsblæsende jagt på forsvundne symboler, frimurer hemmeligheder, symbolske bygninger og malerier.
Robert narres til at komme til Washington D.C og holde en forelæsning som en tjeneste til hans gamle ven Peter Solomon. Men kort efter Robert er ankommet, finder han ud af, at det ikke er Peter der har bedt ham komme og Robert er nu indviklet i et mysterie. En person prøver at afsløre de gamle mysterier og hemmeligheder, som frimurerne efter sagnet råder over. I et kapløb med tiden, med CIA og en udspekuleret morder i hælene prøver Robert at løse gamle mystiske gåder og redde hans gamle ven Peter, fra den person som har kidnappet Peter og narret Robert til Washington.

Bogen er såment spændende nok, men Robert Langdon, den stakkels mand kommer ud for nogle ting. Paris, Rom og nu Washington, der må ligesom være en ende. Synes det er blevet lidt for meget, men ok spændende. Men slutningen er lidt la la. Der havde jeg forventet mig noget mere.
Men helt klart, hvis man har læst Dan Browns andre bøger, skal Det forsvundne tegn selvfølgelig også læses. Læser gerne mere af samme forfatter, men helst ikke mere Robert Langdon.

tirsdag den 12. januar 2010

Kvinden i buret Af Jussi Adler-Olsen

Carl Mørck bliver chef i den nyoprettet afdelingen Q på politigården. Afdeling Q har til opgave at se nærmere på gamle sager, inden de helt lægges på hylden.
Den første sagsmappe Carl ligger hænderne på er 5 år gammel om en forsvunden politikker. Merete Lynggaard forsvandt ombord på en færge, hende og hendes handicapet og stumme bror var på vej til Berlin.
Merete er forsvundet sporløs, broderen er til ingen hjælp og eftersøgningen ender blindt og Merete formodes, at have begået selvmord, ved at kaste sig i havet.
Men der er stadig ting, der ikke hænger sammen og der er mange spørgsmål som Carl sætter sig for at finde svarene på. Carl og hans assistent Assad finder nye spor i efterforskningen og langsomt nærmere de sig en opklaring og et lille håb om, at finde Merete i live.

Det er en udmærket spændnings bog/ krimi. Men der mangler noget mod slutningen, ved ikke rigtig hvad, men slutningen er måske lidt tynd.
Bogen er måske også lidt forvirrende på nogen punkter og der kommer et tidspunkt, hvor man lidt har mistet sammenhængen i det hele. Men tror at forfatteren er klar over problemet, for kort efter kommer der en redegørelse, hvilket jo er fin nok.

onsdag den 6. januar 2010

Det ensomme genfærd Af Mary Downing Hahn

Molly er flyttet på landet sammen med hendes bror Michael, deres mor, moderens nye mand og hans datter Henrietta. De flytter ind i en ombygget kirke og bag ved bygningen ligger der en gammel kirkegård. Molly syntes at kirkegården er uhyggelig, men Henrietta bliver konstant tiltrukket af én bestemt gammel grav.
De tre søskende har svært ved at enes, men værre bliver det, da Henrietta begynder at snakke om en ny veninde; Helen. Molly er sikker på at Helen er den pige, der ligger begravet på kirkegården og at Henrietta har fremmanet hendes spøgelse, men ingen vil selvfølgelig tro på hende, heller ikke selvom der begynder at ske mystiske ting.

Jeg læste bogen første gang for mange år siden og den gang var det den mest uhyggelig bog jeg havde læst. Jeg læste den mange gange, det var min ynglings bog i mange år.
Det er en børne/ungdoms letlæselig bog. For voksne er den måske knap så spændene eller uhyggelig, snare nærmere en lille historie med irriterende børn. Men da jeg læste den tidligere kunne jeg helt identificere mig med Molly, det har jeg dog lidt svært ved i dag. Men sjovt at læse den igen efter så mange år.

Jordens søjler Af Ken Follett

Historien foregår i 1100 - tallets England. Tom Bygmester, hans kone Agnes og deres 2 børn Alfred og Martha har mistet deres arbejder og drager ud for at finde nyt. Tom drømmer om at bygge katedraler, men der er begrænset arbejdet at finde og der er borgerkrig i landet. Agnes er gravid og tvinges til at føde på den bare jord, men hun dør efter fødslen. Tom efterlader den nyfødte og drager videre med de store børn. Skæbnen vil, at de møder Ellen og hendes dreng Jack, som altid har boet i skoven. Ellen og Tom forelsker sig og sammen drager de alle ud, for at finde nyt arbejde til Tom.
De bliver til sidst ført til en gammel katedral i Kingsbridge, hvor de møder munken Philip, som lige er blevet den nye prior og med sig fra sit skovkloster, hvor han kommer fra, har han en nyfødt dreng, der er fundet efterladt i skoven.
Katedralen brænder ned den nat og Tom taler sin sag og får arbejde hos Philip.
Philip må arbejde hårdt og kæmpe en bra kamp for at få opført en ny katedral, mod sig har han biskoppen Waleran Bigod, den herskende magt og den onde Jarl William, der hersker og regere efter hans eget hoved. William er særlig ude efter Aliena, den tidligere jarls datter, som har slået sig ned i Kingsbridge og har en voksende forretning i uldhandel og gør sige gode forretninger med Prior Philip.
Vi følger personerne igennem mange år og følger de kampe de må kæmpe for retfærdigheden.

Absolut bedste bog EVER! Når man første er begyndt, så ligger man den ikke væk igen. Man kommer til at elske Tom, Ellen, Martha, Aliena og Philip og man hader deres fjender, ikke mindste den modbydelige Jarl Willian.
Bogen er spændende fra start til slut, spændningen vil ingen ende tage og når man bedst tror, at alt nok skal gå, sker nye skæbnesvanger begivenheder.
Personer er alle fantastisk beskrevet og tiden de lever i kan man tydeligt se for sit indre øje.
Bogen er intet mindre end fantastisk!
Vil jeg helt klart læse igen, men først venter fortsættelsen "Uendelige verden", som jeg glæder mig enorm til, men først vil jeg kaste mig over lidt lettere læsning, for at få Jordens søjler lidt på afstand.