Søg i denne blog

mandag den 20. april 2015

Corpus Delicti Af Elias Palm

Forlag: People's Press
Oversat fra svensk efter samme titel 

Hvordan afgør man præcis, hvordan et menneske døde? Corpus Delicti (af latin corpus 'krop', delicti 'forbrydelse') er den første krimi i serien om retsmedicineren Ella Anderson, der har et særligt talent for at finde svarene i de små detaljer. Da Ella var seks år gammel mistede hun sin far og sit barndomshjem i en voldsom brand.

Nu, 30 år senere, bliver der i en have fundet et lig, som har ligget så længe i jorden, at der er vokset rødder op gennem kraniet. Da Ella køber et antikt ur, opdager hun, at det et identisk med et, der stod i barndomshjemmet. Uret burde altså være forsvundet i flammerne, så Ella indleder, parallelt med sit professionelle arbejde som retsmedicineren, en privat undersøgelse af sin fortid.

Snart tvinges hun til at indse, at der er nogle sammenhænge mellem branden, hvor hendes far omkom, og liget i haven, der ikke kan være tilfældige.

Samtidig opdager Ella, at nogen forfølger hende.

☆☆☆☆
Jeg har kæmpet mig igennem første halvdel af bogen, som føles som en lang kedelig monolog om Ellas arbejde, hvordan og hvorfor, og Ellas hverdagsliv, brud med kæresten, samtale med kollega, sminke om morgenen, indkøb, flytning, ny lejlighed, hendes interesse for spejle og det bliver ved...
Ja, der er nogle lig og noget tyder på, at nogle gamle knogler har forbindelse til Ellas fortid og hendes far som døde i en brand. Da jeg var halvvejs, skimtede jeg igennem nogle stykker, af de meget lange kapitler, men stadig ingen spænding at spore, så jeg gav op. 
Jeg gætter på at hendes egen familie har urent mel i posen, men jeg magter ikke at hænge i længe nok, til at finde svarene. 

Med døden i hælene Af Peter James

Forlag: Cicero
Oversat fra engelsk efter Deadline Like You

En serievoldtægtsforbryder er løs, og han har en dyr og udsøgt smag i designersko. Alle hans ofre har i hvert fald samme dyre smag og alle har få dage inden forbrydelsen, været ude og ofre en mindre formue på et par dyre sko.
Kriminalkommisær Roy Grace genkender mønstret i forbrydelserne og er mange for, at en gamle sag, han troede var lukket ned, endnu en gang kommer op til overfladen.
Gerningsmanden følger samme mønster, faktisk til punkt og prikke, men er det samme mand, eller er der en, der kender til den gamle sag om Skomanden.

★★★☆
Jeg er stor fan af Roy Grace serien, selvom denne nok ikke er den bedste, så er den stadig spændende og medrivende og er man til krimi med stort K, skal man ikke snyde sig selv for Peter James. Glæder mig til den næste i rækken.