Søg i denne blog

tirsdag den 23. september 2014

Søvnen og døden Af A. J. Kazinski

Forlag: Politikens forlag
Niels Bentzon er forhandler ved politiet, og hans job er bland andet at tale folk fra f.eks selvmord. Men da Niels står på broen sammen med den nøgne Dicte, kan han ikke tale hende tilbage og hun springer i døden. Niels ser hende springe, men der var noget i Dictes blik, lige inden hun sprang, der siger Niels, at hun måske ikke sprang helt så frivilligt. Hun var bange, som om hun flygtede fra en eller anden. Niels får sin mistanke bekræftet, da det viser sig at Dicte, lige inden hun sprang, har været død ved drukning og derefter genoplivet. Niels dykker ned i sagen, ikke mindste fordi han føler at han skylder Dicte det.
Dicte gemmer på hemmeligheder og Niels finder ud af, at hun er besat af døden, endda eksperimenteret med døden, men hvordan hænger det sammen med, at endnu et offer dukker op. En mand som er druknet i sin lejlighed og derefter forsøgt genoplivet. Niels står med to døde personer, personer som deler sammen skæbne som Niels' kone Hannah. De har alle tidligere i livet været døde, for at vende tilbage igen og før Niels ser sig om, er det Hannah der er i fare. Men hvem slår folk ihjel, for så at ville genoplive igen?

★★☆☆
Det bliver desværre ikke til mere end to stjerner.  Jeg synes den er lang i forhold til hvor lidt der sker.
Hannah tumler med nogle tanker omkring abort, og må indrømme at det var så kedeligt og på en måde ligegyldigt, at jeg sprang de sider over. Og mod slutningen, hvor Hannah er i fare, selv der skimtede jeg flere sider ad gangen, da handlingen bare er trukket i langdrag, på en måde som bare bliver kedelig frem for spændende. 
Emnet omkring liv efter døden er i sig selv rigtig spændende, men plottet i bogen er efter min mening måske en tand for langt ude. Alt i alt en bog som jeg nok ikke personligt var så meget fan af.

mandag den 15. september 2014

Solgt Af Zana Muhsen

Forlag: Tellerup
Oversat fra engelsk efter Sold.

Zana og hendes lillesøster tror de skal afsted på deres livs ferie til deres muslimske fars eksotisk land Yemen.
Zana på 16 år rejser i forvejen, men rejsen er lang og opslidende og der er mange skuffelser og hun når dårligt at ankomme til bestemmelsesstedet før hun får at vide, at hun nu er blevet gift. Samme skæbne venter på Nadia.
De to piger holdes fanget mod deres vilje i Yemens bjerge og kæmper en gæv kamp i otte år før det lykkes Zana endelig at kunne rejse tilbage til England.
I bogen fortæller hun om det hårde liv hun måtte leve langt fra den velkendte engelske levevis. Det er et hårdt liv underlagt mændene, et liv med voldtægt, vold, hårdt fysisk arbejde, ydmygelser og den konstante kamp om at få lov at rejse hjem.

★★☆☆
Det er en ganske uhyggelig beretning om Zana og Nadias skæbne og deres liv og kamp i Yemens bjerge. 
Det er uhyggeligt at den slags handler foregår og at piger og kvinder havner i fremmede lande, solgt som kvæg på et marked, til et liv måske kun de færreste nogensinde slipper fra igen. 
Det har været spændende at følge Zanas kamp om at kunne rejse hjem igen, men samtidig også en beretning der går under huden på én.
Og Nadia ... Hvad med hende? Det melder denne bog desværre ikke noget om. Ikke andet end at hun havner tilbage i landsbyen og Zana fortsat vil kæmpe med at få hende hjem igen. 

Afsporet Af Michael Katz Krefeld

Forlag: Lindhardt & Ringhof

Masja har lige taget beslutningen om at stoppe med hendes arbejde som prostitueret, men hendes kæreste Igor, som skylder mange penge væk, har valgt en anden skæbne for hende. Igor har solgt hende for at slippe af med sin egen gæld, men nu hænger Masja på en kæmpe gæld. En gæld hun kun kan tjene ind ved at yde alverdensens seksuelle ydelser til de mænd, der bliver sendt op til hende.
Masja holder trods voldtægt, vold og alverdens ydmygelser hovedet oven vande og tror på, at hun en dag når gælden er betalt, kan vende hjem igen. Men mod sin vilje ender Masja i Stockholm og Masja indser med tiden, at hendes chancer for nogensinde at kunne undslippe, altid har været minimale.
Og ikke nok med det, så er en seriemorder løs i Stockholms gader. En seriemorder, der vælger sine ofre blandt de prostituerede.

Thomas Ravsholdt, også kaldet Ravn er kriminalbetjent på sygeorlov. Hans kæreste Eva blev dræbt under et hjemmerøveri og Ravn er godt i gang med at drukne sine sorger på det lokale værtshus.
Ejer af værtshuset, Johnson, beder Ravn om en tjeneste, nu han har tiden til det. Johnsons rengøringskone savner sin datter, som har været forsvundet i flere år.
Ravn er ikke meget for det, men ender trods alt i Stockholm på jagt efter en forsvunden østeuropæisk pige. Det er ikke nemt og Ravn vil allerhelst bare hjem igen, men Ravn for alligevel fat i en færd han vælger at forfølge. En færd der trækker han ned i den mørkest og farligste del og Stockholms underverden.

★★★☆
Endnu en gang er jeg stødt på en krimi, hvor kriminalbetjenten har sine egne traumer at tumle rundt med. Synes det er kliché og ved ikke hvorfor alle forfattere synes at hovedpersonen skal være tramatiseret. Men når det så er sagt, så er bogen medrivende og spændende hele vejen igennem.
Man følger Masja og hendes frygtelige oplevelser, og det er svært ikke at lade sig påvirke - og det er hvad der gør bogen dét mere spændende.
Ravn, ham ved jeg ikke helt hvad jeg skal synes om. Han kæmper med sit tab og drikker for meget, men er trods alt en dygtig betjent og det synes, at det lysner for ham til sidst. 
Michael Katz Krefeld er en fantastisk dygtig forfatter og forstår at holde spændingen og overraske sin læser. Alle hans bøger har mine største anbefalinger. Læs dem, det kommer man ikke til at fortryde.

torsdag den 4. september 2014

Skyggen Af Cody McFayen

Forlag: Turbulenz
Oversat fra Amerikansk efter Shadow Man.

FBI-agenten Smoky Barrett er ved at komme sig over mødet med den seriemorder der dræbte hele hendes familie og skamferede både hendes legeme og sjæl. Men et nyt mord, mordet på Smoky's bedste veninde får hende på banen igen. Sammen med hendes hold jagter de en morder, der selv mener, at han er efterkommer af Jack The Ripper. Han hader ludere og derfor må de dø og jagten på ham, er kun endnu en del af hans spil. Han ved Smoky og hendes hold er blandt de bedste efterforskere og han har intet imod at gøre det personligt for dem, jo mere desto bedre - for han vil jages.


★★☆☆
Hele bogen er en lang kliche. Agenten der kæmper med sine egne problemer, en morder der vil ramme agenten personlig, bedste agentveninde bliver ramt i kampens hede og agenten udefra som der opstår et forhold til. Har bare læst det hele før...
Og hele Smoky's forhistorie kunne næsten være en bog for sig selv, for det fylder godt nok meget og det er langt og kedeligt at læse sig igennem. 
Og så er der alle hendes drømme ... Gaab! 
Efter min mening er bogen langtrukken med alt for mange udenoms historier og forklaringer, opklaringsarbejdet er kedeligt og ingen overraskende afsløringer, selv morderen kommer ikke som en overraskelse. 
Men, selvom jeg synes bogen var lidt lang og kedelig til tider, så kan man ikke komme udenom at serien med Smoky Barrett har fået mange gode anmeldelser, så jeg lader mig ikke skræmme helt væk og vil gerne læse den næste i serien.