Søg i denne blog

lørdag den 24. oktober 2009

Endelig ikke ryger for kvinder Af Allen Carr

Bliv cigaretterne kvit med denne manual. Allen Carr guider dig gennem det nemmeste rygestop "ever". Han åbner dine øjne for hvad rygning og cigaretterne gør ved dig. Han remser ikke diverse klamme sygdomme op eller fortæller dig alle de ting du godt ved i forvejen, men han åbner dine øjne, så du ser anderledes på det at ryge og dine kære smøger. Han lover dig, at det bliver nemt at stoppe med at ryge og det er helt uden abstinenser.

Jeg læste bogen på 2 dage og det var med et meget åbent sind og den der "aha" følelse. Ser helt anderledes på mange ting nu her og føler mig meget bedre rustet til, at lade vær med at ryge end jeg gjore tidligere. Men vil gerne indrømme, at jeg ikke helt har vænnet mig til tanken om, ikke at ryge igen. Synes stadig det er lidt svært, ikke at tænde en smøg, når "tomheden" melder sig. Men min tanker omkring det, er vendt 180 grader, så jeg ser konsekvensen af, at tænde en smøg, på en anden måde end tidligere.

tirsdag den 20. oktober 2009

Sneet inde Af Ken Follet

Toni Gallo, sikkerhedschef på Oxenford medicinal virksonhed kommer på noget af en opgave. Juleaftensdag opdages det, at en ansat har stjålet et forsøgsdyr fra et labotorie, er forsøgsdyr der bærer på en dødelig virusinfektion. Den ansatte og dyret findes begge døde, men der har været hul i sikkerheden. Toni Gallo sætter med det samme ekstra mandskab på vagtholdet. Den idé falder ikke i god jord ved Kit Oxenford, søn af Stanley Oxenford, som er ejer af virksomheden. Kit ligger i kæmpe spillegæld og får at tjene penge, har han og en lille bande planlagt indbrud 1. juledag, de vil stjæle det dødelig vira fra Oxenford, sælge det i dyre domme til en kunde, der vil bruge det til en epedimi. Trods at sikkerheden på Oxenford er skærpet, skal indbrudet gennemføres, men ikke kun det ekstra vagtmandskab kan volde problemer, der er nemlig også en uplanlagt snestorm på vej.

Det er en rigtig god bog - og rigtig spændende. Personligheder og deres personlige indstillinger og følelser kommer rigtig godt til udtryk. Beskrivelsen af Tonis følelser for Stanley, giver en selv sommerfugle i maven. Der er ingen platte løsninger eller slappe planlægninger - den er helt igennem genial.

torsdag den 15. oktober 2009

Intensitet Af Dean Koontz

Chyna Shepherd tager med hendes skole veninde Laura hjem, til en weekend med Lauras familie. Chyna og Laura er bedste veninder og studere begge psykologi. Chyna har haft en hård barndom og Laura er den eneste, som hun nogensinde har betroet sig til.
Efter et hyggeligt måltid med Lauras familie sidder Chyna i hendes værelse og tænker ved vinduet, men bliver forstyrret, af mærkelige lyde, næsten som var det skrig. Hun fornemmer en person i huset og før hun tænker mere, gemmer hun sig under sengen. Kort efter træder en mandsperson ind i værelset og undersøger det, men da Chyna ikke har fået pakket ordenlig, er der ikke særlige tegn på, at der findes en gæst i huset og personen forlader atter værelset. Chyna kommer frem fra hendes skjul og finder hele familien tragisk nedslagtet. Men eftersom, at denne person ikke aner til Chynas ekstistens, vil hun gøre sin hævn. I hælene på familiens morderen, ender Chyna i hans autocamper og før hun ved af det, køre han væk med hende bagi, stadig uvidende om den blinde paasager. Chyna gør sig uhyggelige opdagelser om denne person og begivenhederne tager til og situationen vender sig draktisk, da Edgler Foreman Vess opdager og fanger Chyna. Men Chyna er ikke en person, der sådan lige giver op, uanset hvor håbløs situationen ser ud.

Intens uhyggelig ! Det er hvad, der er at sige om Dean Koontzs Intensitet. Isende uhyggelig og intens spændning fra start til slut. Hvis man er til uhygge, ja så er det bogen. Sjælden har jeg siddet med bankende hjerte og svedige hænder.
Og sjælden har en bog gjort mig så nervøs, selv efter man har lagt bogen fra sig. Alene i nattevagt - da var uhyggen hjemme.

mandag den 5. oktober 2009

Ingen nat for lang - Af Barbara Vine

Noget med nogle breve, en person der er bøsse... længere kom jeg ikke.
Gabende kedelig læsning, den fanger ikke mig, bladrede endda igennem og læste lidt her og lidt der, men på intet tidspunkt syntes jeg, at være inde i noget spændende. Så den er røget tilbage på hylden.

Psykologisk thriller om mord og kærlighed, formet som hovedpersonens bekendelser om sit homoseksuelle forhold til en lidt ældre, dominerende palæontolog, og om sit møde med den store kærlighed.
- det er hvad man kan læse om bogen på nettet - lyder da lidt spændende - men NEJ.

Pigen der legede med ilden - Af Stieg Larsson

Lisbeth Salander er kommet til penge, mange penge og hun er taget til udlandet. Mikael Blomkvist soler sig i berømmelsen, afsløringen af Wennerstrøms affæren har medført og alt tegner godt for det lille tidsskrift Millinium.
Millinium bliver kontaktet af Dag Svenson, han har researched i menneskehandel og har afslørende beviser mod bagmænd og kunder, endda kunder inden for systemet.
Millinium vil gerne udgive Dags materiale, men før de bliver færdige myrdes Dag og hans kæreste Mia. Men de er ikke de eneste lig der dukker op det døgn. Lisbeth Salanders formynder findes også myrdet og politiet finder hurtigt Lisbeths fingeraftryk på mordvåbnet, der er efterladt, og andre tekniske beviser på, at Lisbeth har befundet sig på mordstedet. Mikael og Lisbeth har ingen kontakt haft de sidste to år, så Mikael aner intet om, at Lisbeth er tilbage i Sverige, men Mikael føler gæld til Lisbeth og vælger at stå hende bi og vil bevise hendes uskyld. Efterforskningen løber hurtig af sporet og politiet opdager langsomt, at de står overfor en større opgave, end de havde regnet med.

Jeg havde ventet noget mere af bogen, men havde nok mine forventninger for højt, efter alt omtale jeg har hørt. Det er en ok krimi, men havde forventet mere skrækindjagende afsløringer og mere mystik. Det eneste tidspunkt bogen var rigtig spændende, var det sted man opdager Dag og Mia er blevet myrdet. Men ellers synes jeg, at den er lidt tam med afsløringer og så ved jeg ikke lige, hvad der sker for de mystiske gen-sygdomme som lige pludselig er med, virker bare lidt usandsynligt.
Stieg Larssons tredje bog "Luftkastellet der blev sprunger i luften" er på min liste, men lige nu har jeg fået nok af Stieg Larsson, så den må vente lidt.