Søg i denne blog

mandag den 5. oktober 2009

Pigen der legede med ilden - Af Stieg Larsson

Lisbeth Salander er kommet til penge, mange penge og hun er taget til udlandet. Mikael Blomkvist soler sig i berømmelsen, afsløringen af Wennerstrøms affæren har medført og alt tegner godt for det lille tidsskrift Millinium.
Millinium bliver kontaktet af Dag Svenson, han har researched i menneskehandel og har afslørende beviser mod bagmænd og kunder, endda kunder inden for systemet.
Millinium vil gerne udgive Dags materiale, men før de bliver færdige myrdes Dag og hans kæreste Mia. Men de er ikke de eneste lig der dukker op det døgn. Lisbeth Salanders formynder findes også myrdet og politiet finder hurtigt Lisbeths fingeraftryk på mordvåbnet, der er efterladt, og andre tekniske beviser på, at Lisbeth har befundet sig på mordstedet. Mikael og Lisbeth har ingen kontakt haft de sidste to år, så Mikael aner intet om, at Lisbeth er tilbage i Sverige, men Mikael føler gæld til Lisbeth og vælger at stå hende bi og vil bevise hendes uskyld. Efterforskningen løber hurtig af sporet og politiet opdager langsomt, at de står overfor en større opgave, end de havde regnet med.

Jeg havde ventet noget mere af bogen, men havde nok mine forventninger for højt, efter alt omtale jeg har hørt. Det er en ok krimi, men havde forventet mere skrækindjagende afsløringer og mere mystik. Det eneste tidspunkt bogen var rigtig spændende, var det sted man opdager Dag og Mia er blevet myrdet. Men ellers synes jeg, at den er lidt tam med afsløringer og så ved jeg ikke lige, hvad der sker for de mystiske gen-sygdomme som lige pludselig er med, virker bare lidt usandsynligt.
Stieg Larssons tredje bog "Luftkastellet der blev sprunger i luften" er på min liste, men lige nu har jeg fået nok af Stieg Larsson, så den må vente lidt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar