Søg i denne blog

onsdag den 5. december 2012

Pythias anvisninger Af Håkan Sundquist & Jerker Eriksson

Forlag: Lindhart & Ringhof
Tredje og sidste bind i serien om kriminalkommisæren Jeanette Kihlberg og psykoterapeuten Sofia Zetterlund.
Jeanette arbejder stadig på sagen om de myrdet og forsvundne drenge, men samtidig sker andre makabre drab, som optager Jeanette. Og der begynder da også at ske fremskridt i efterforskningen og der tegner sig et billed af en uhyggelig sammensværgelse af pædofile, men det er svært at komme videre i sagen, da alle de implicerede dør på mere eller mindre mystisk vis. Det ligner hævn og det lykkes også Jeanette og hendes team at opklare sagen, men det er bare som om der stadig er ting der ikke hænger helt sammen.

Fantastisk spændende og fangende serie og har ikke kunne vente til slutningen, men den endte langfra, som jeg havde ventet - og ikke på den gode måde. Synes ikke helt jeg har fået en forklaring på det hele og det er som om der mangler noget. Der mangler en rigtig slutning, på en måde. Men det kan også være, at jeg bare ikke forstår slutningen.
Men det er trods alt, en rigtig barsk og uhyggelig fortællingen, og jeg tror, at alle vil sidde med holdt åndedrag side efter side, til retfærdigheden sejre. Den er bestemt værd at bruge tid på, men er bestemt ikke for de sarte.