En bilbombe dræber treogtyve personer på en restaurant i det indre København.
Alt tyder på et terrorangreb, men endnu ingen har taget ansvaret. Nikolaj Storm, der er chef for PET's enhed for kontraterrorisme, sættes i spidsen for efterforskningen.
Med sin nyoprettede task force forsøger han at finde frem til gerningsmændene, men han plages samtidig af samvittighedskvaler over ikke at have forhindret angrebet. Storms efterforskning peger i retning af en formodet terrorcelle på den københavnske vestegn, og den kontroversielle vicekriminalkommisær Katrine Bergman, som bor i området, hentes til PET for at bestå med aktionen.
Katrine har drabsafdelingens største opklaringsprocent, men er samtidig suspenderet for vold.
Sagen viser sig langsomt mere kompliceret en først antaget.
Storm og Katrine erfarer, at de står over for en ukendt og magtfuld fjende. En fjende, der er i færd med at planlægge endnu et angreb. I kampen mod tiden indleder de en storstilet menneskejagt for at forhindre katastrofen.
★★★☆
Jeg kan nu godt lide de bøger, som jeg har læst af Michael K. Krefeld - de er altid spændende og man læser dem hurtigt, for at nå til den spændende slutning - og Protokollen er ingen undtagelse.
Ved første blik på bogen, tænkte jeg, at den nok ikke var noget for mig, men man skal ikke mange sider ind, inden man bliver fanget. For mit vedkommende var det handlinge om terror og PET der gjorde, at jeg synes den løs lidt politisk kedelige eller noget, men der tog jeg fejl.
Bogen er spændende og ting er ikke, som de ser ud til.
