Kunsten at græde i kor Af Erling Jepsen

Forlag: Borgen
Fortælleren er en 11-årig dreng. Han bor i Sønderjylland i en lille provinsby sammen med søsteren Sanne og deres forældre. Storebroren Asger er flyttet til storbyen Sønderborg, hvor han studere.
Familien har en købmandsbutik og faderen kører mælk ud til folk. Alt er ikke lutter idyl i den lille sønderjyske familie, men den 11-årig vil gøre sit til, at familien har det godt - og familien har det godt, når Sanne tager den korte natkjole på og sover med faderen på sofaen og når der er kunder i butikken. Der kommer flere kunder i butikken efter en sørgelig begravelse, hvor faderen har holdt sin tale, for han har nemlig ordet i hans magt. Så jo flere begravelser, jo flere kunder i butikken. Det er jo ren logik for en på 11 år. Og godt at han har Hr. Tarriel, en skytsengel som er halv Tarzan og halv Gabriel, til at beskytte og hjælpe sig.

Der sker så mange bizarre ting i Erling Jepsens "Kunsten at græde i kor" og det er ikke nemt at genfortælle uden at røbe for meget. Den er dybt tragisk, tag ikke fejl af det, men den er samtid så fantastisk sjov. Man kan ikke lade være med at grine, også selv om der i bund og grund slet ikke er noget at grine af. 
Verden er så simpel set gennem øjene på en 11-årig. 
Det er anden gang jeg læser bogen og det var bestemt ikke et spildt gensyn. Den er stadig lige så tragisk, grotesk og ufattelig sjov.

Dødens museum Af Dean Koontz

Forlag: Cicero
Hatch Harrison og hans kone Lindsey er i en bilulykke, Lindsey overlever, men Hatch dør i den iskolde flod, som bilen er ramt ned i.
Men Hatch er heldig og bliver genoplivet og han kommer sig tilsyneladende uden mén efter ulykken, men der er noget, som ikke er, som det plejer.
Hatch plages af voldsomme og livagtige mareridt, men de voldsomme drømme plager ham ikke kun om natten. Han oplever pludselig, at befinde sig et andet sted og se ud gennem en andens øjne og denne anden person er ond og uhyggelig og har frygtindgydende planer. Lindsey og Hatch frygter, at der er tale om en form for hjerneskade, der er opstået efter ulykken, men da de finder ud af, at en af Hatch's drømmesyn, er sket i virkelighed, bliver de nød til at finde på andre forklaringer.

Det er ikke kun Hatch der oplever bizarre drømmesyn. Vassago som holder til i mørket, kan ikke fordrage lyset, så han sover i de lyse dagtimer. Men hans søvn forstyrres af drømme, drømme om en kvinde som indeholder så meget livsenergi - og han hader hende. Han vil gerne se hende lide og dø.
Men heller ikke Vassago oplever kun disse drømmesyn i søvn og langsomt begynder han at stykke hans drømme sammen og finder identiteten på den kvinde han ser i hans drømme og identiteten på ham, vis øjne han oplever hende igennem.
Jagten er gået ind.

Koontz i bedste stil igen igen …! Vassago er så uhyggelig og skræmmende og Hatch er så godt et menneske. Det er det gode mod det onde, lyset mod mørket, engle mod dæmoner…
Hvor Koontz får hans idéer fra, vil man helst ikke vide.

Rester Af Helle Helle

Forlag: Samleren
En novellesamling, der alle har en drejning mod det groteske og absurde og kredser oftest omkring mennesker, hvis liv tilfældigt krydser hinanden og på foruroligende måde får det kendte og stabile til at krakelere.

På overfladen handler historierne om hverdagslivet i Danmark. Om parforhold og familie. Hovedpersonerne er i de fleste tilfælde en kvinde. Og hendes mand, tidligere kæreste - eller en vildtfremmed. Overfladen krakelere lige så stille efterhånden, som historierne skrider frem. Al vreden, som forlængst burde have været sluppet ligger uforløst. Og så er det, læseren får lidt ondt i maven.

http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/rester-af-helle-helle.

Jeg skulle læse et værk i Dansk og mine tanker gik på Rester af Helle Helle, så jeg kastede et blik på den og forkastede så idéen. Det bliver i hvert fald ikke den jeg skal skrive noget som helst om. Den er gudskelov hurtig læst, men hvad hjælper det, når man bare sidder med en tom fornemmelse når man er færdig og så samtidig ligner et spørgsmålstegn. Jeg kan simpelthen ikke fatte hvad det er disse noveller handler om og hvad det lige er, de skulle forstille at bringe for et budskab. De er kedelige og underlige, og jeg forstår dem bare ikke.