Søg i denne blog

torsdag den 24. juli 2014

Det syvende mord Af Paul Cleave

Forlag: Jentas
Joe er en snedig mand, synes han i hvert fald selv. Han arbejder som rengøringsassistent på politistationen, og alle tror han er langsom i optrækket - Slow Joe. Men det gør kun det hele så meget nemmere for Joe. Han kan frit følge med i polities efterforskning af seriemorderen, der er blevet døbt Christchurch-snitteren. Christchurch-snitteren står bag 7 drab, hvilket ikke stemmer overens med Joes viden, han ved nemlig, at han selv kun står bag 6 af dem. At én eller anden slår ihjel og ikke en gang selv er opfindsom nok, til at stå ved det, det irritere Joe og han agter af finde ud af, hvem det er.

★★☆☆
Bogen er meget anderledes end de sædvanlige krimier. Den er spændende og medrivende og til tider hysterisk sjov. Men det er som om, at der bliver mindre af det, jo længere man kommer. Det er ikke den typiske krimi, hvor man følger politiet og opklaring fra deres vinkel. Her følger man opklaring lidt fra et sidespor, og politiet fremstår som inkompetente og uduelige, da det er fra Joes vinkel man følger dem. Det er en sjov og anderledes vinkel, og pluspoint for det, men i længden bliver den lidt triviel og mindre spændende og det er nu heller ikke fordi slutning for mig frem i stolen. 
Men Paul Cleave skal være velkommen med flere bøger - vil gerne se, hvad han mere kan finde på.

onsdag den 23. juli 2014

Bøn om tavshed Af Linda Castillo

Forlag: Hr. Ferdinand.
Kate Burkholder er politichef i Painters Mill, Pennsylvania, et lille samfund, hvor amishfolket er del af samfundet.
Kate for sin sag for, da hele den amiske familie Plank er udryddet på en mørk og skæbnesvanger nat. Hele familien er koldblodigt nedslagtet og torturen på familiens døtre kryber langt ind under huden på Kate.
Der er kun få spor at gå efter, men Kate finder dog ud af, at familien havde mørke hemmeligheder og nogle af de hemmeligheder kommer langsomt frem i lyset, da Kate finder en skjult dagbog fra en af ofrene.
En ondskab har sneget sig vej ind i familiens Plank simple liv og ondskaben rækker længere ud - ud i en syg verden.

★★★☆
Linda Castillo gør det godt. Bogen er spændende og man kan ligesom fornemme, hvor frygtligt et sådan massedrab kan ryste et lille samfund. Kan især godt lide, at bogen foregår i et lille samfund, hvor mange af byens beboere lever i deres eget helt lille fællesskab. Handlingen foregår langt fra den typiske krimi-storby. 
Men dog fylder Kates egen fortid og hemmeligheder en del, samt forholdet til den problematiske Tomassi er lidt af en kliché. Men 3. bind i serien "Bryd tavsheden" ryger bestemt ind på min venteliste - og jeg ser frem til den. 

Forvandleren Af Donato Carrisi

Forlag: People´s Press
Det regner i Rom. På en af de ældste cafeer i Rom sidder to mænd og undersøger en sagsmappe. En pige er forsvundet - måske bortført, og hvis hun stadig er i live, er tiden knap. Clemens styrer efterforskningen, og Marcus er ekspert i at se det unormale. Og i denne sag er der høj grad noget, der ikke stemmer. Da Marcus og kriminalfotografen Sandras spor mødes, åbnes en afgrund af hemmeligheder fra den gamle bys mørkeste dyb, hvor retfærdighed ikke findes. Kun hævnen.

★☆☆☆
Sandra har mistet sin kæreste og noget omkring hans død er ikke som det burde. Hun vil undersøge sagen og nogle billeder fra et gammel kamera fører hende på sporet. Så er der noget med Markus og Clement, som også opklarer sære sager, men fandt aldrig rigtig ud af hvem de er - bodspræster, tror jeg. Noget med nogle hemmelige præster i Rom der opklarer sager. Og noget med Marcus der ikke ved hvem han er, pga en glemt fortid. Det er hvad jeg fangede af bogen. 
Den begynder spændende nok, men undervejs kan jeg ikke længere finde hoved og hale i hverken personer eller steder. 
Bogen ender i Tjenobyl, men helt hvad der sker og hvem der er der, det ved jeg faktisk ikke. 
Falder helt af gennem bogen, og læste den kun færdig i håb om, at der var noget i sidste ende der ville give mening. 
Men fangede det vist aldrig sådan rigtig. Der er mange ting at holde styr på bogen igennem, og taber man tråden undervejs, så er man fortabt.

Dødens kunstner Af Chris Carter

Forlag: Jentas
En sygeplejerskestuderende får sit livs chok, da hun finder sin patient, dommer Derek Nicholson brutalt myrdet i sin seng. Mordet synes meningsløst, da Nicholson var dødelig syg og kun havde få uger tilbage at leve i. Men det der chokere kriminalassistent Hunter mest er det visitkort som morderen har efterladt. For Hunter betyder dette, at morderen prøver at kommunikere med politiet, men metoden har han aldrig set før. Og hvad kunne den direkte besked være? Lige da Hunter og hans makker Garcia finder et spor, bliver der fundet et nyt lig, og et nyt visitkort. Men der er umiddelbart ikke nogen forbindelse mellem ofrene. Nu må Hunter og Garcia tage dristige midler i brug, inden dødens skulptør er færdig med sit mesterværk.

★★☆☆
Bogen er selvfølgelig i bedste Carter-stil, og tanken om kunst lavet af sammensatte menneskedele er gruefuld. Men i disse makabre kunstværker, gemmer der sig en besked og at forstille sig disse værker med den skjulte besked, er som læser svært at se for sig. Et skyggebilled fra skulpturen, kun muligt at se fra en bestemt vinkel, som fortæller en som historie eller besked. Jeg synes her, at det kommer lidt for langt ud. Det er ved et tilfælde at Hunter opdager budskabet, et budskab som langt fra er simpel at forstår. Tilfældigheder og gæt spiller ind og det er ikke Hunters bedste stil. 

Stalkeren Af Chris Carter

Forlag: Jentas
Liget af en ung, uidentificeret kvinde findes i en nedlagt slagterforretning, og dødsårsagen er uvis. Hendes krop synes urørt, men hendes læver er omhyggeligt syet sammen. Under obduktionen bliver situationens alvor og rædsel for alvor klar, og kriminalassistent Hunter fra Los Angeles politis specialenhed tilkaldes for at overtage efterforskningen.
Da Hunter finder ud af, at denne har forbindelse med en sag om en anden forsvundet person, som efterforskes af den knivskarpe Whitney Meyers, får Hunter mistanke om, at der er tale om en langt større sag, og at moderen holder adskillige kvinder som gidsler.

Snart indleder Hunter jagten på en særdeles uhyggelig morder - en morder med en forkvaklet besættelse og for hvem kærlighed er blevet til had.

★★★☆
Det er lidt tid siden jeg læste bogen, og da jeg har læst en del Chris Carter på det sidste, er det lidt svært at skelne dem ad. Men jeg er uden tvivl Carter-fan og slugte bogen, som alle de andre han har skrevet. 
Spændingen holder bogen igennem og morderen en syg stodder - som de bedste bøger bør være.

torsdag den 17. juli 2014

Dødsshowet Af Chris Carter

Forlag: Jentas
Hvordan frygter almindelige mennesker at dø? Og hvor meget grum glæde kan en andens tortur og død fylde hos almindelige borgere i alle aldersgrupper?
I Dødsshowet bliver denne ondskab særlig eksponeret i forhold til den seriemorder, der her er på færde.
Hunter modtager en anonym opringning og bliver af stemmen i røret guidet ind på en internetside. Her giver den kommende morder ham et valg: Skal ofret på skærmen dø enten ved ild eller vand?
Robert Hunter vælger, men lige fra dét øjeblik har morderen fat i ham og styrer med både køligt overblik og skræmmende indsigt alt, hvad Hunter siden kommer ud for.
Dødsshowet bliver ved de følgende mord gjort offenligt og her bliver det borgerne rundt omkring i byen, der er med til at afgøre, hvorledes ofrene skal dø.

★★★☆
Chris Carter er gruens mester og fantasien for grumhed har tilsyneladende ingen grænser i hans verden. Han formår endnu en gang af fængsle mig i spændning, gru og genialitet.
Bare han fortsætter - læser gerne alt hvad han formår at få på et stykke papir.
I dén grad anbefalingsværdi til dem der er til det grumsomme og uhyggelige.