Hvordan frygter almindelige mennesker at dø? Og hvor meget grum glæde kan en andens tortur og død fylde hos almindelige borgere i alle aldersgrupper?
I Dødsshowet bliver denne ondskab særlig eksponeret i forhold til den seriemorder, der her er på færde.
Hunter modtager en anonym opringning og bliver af stemmen i røret guidet ind på en internetside. Her giver den kommende morder ham et valg: Skal ofret på skærmen dø enten ved ild eller vand?
Robert Hunter vælger, men lige fra dét øjeblik har morderen fat i ham og styrer med både køligt overblik og skræmmende indsigt alt, hvad Hunter siden kommer ud for.
Dødsshowet bliver ved de følgende mord gjort offenligt og her bliver det borgerne rundt omkring i byen, der er med til at afgøre, hvorledes ofrene skal dø.
★★★☆
Chris Carter er gruens mester og fantasien for grumhed har tilsyneladende ingen grænser i hans verden. Han formår endnu en gang af fængsle mig i spændning, gru og genialitet.
Bare han fortsætter - læser gerne alt hvad han formår at få på et stykke papir.
I dén grad anbefalingsværdi til dem der er til det grumsomme og uhyggelige.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar