Søg i denne blog

onsdag den 28. juli 2010

Den skjule oase Af Paul Sussman

Freya tager afsted til Egypten for at begrave hendes søsterAlex, som hun ikke har haft kontakt med i årevis. Men da Freya ankommer og får del i hendes søsters verden, melder der sig en masse spørgsmål omkring hendes død, spørgsmål som ingen rigtig er villige til at besvare. Freya for mistanke om, at hendes søsters død ikke var naturlig og hendes mistanke bliver forstærket, da en gamle mand ankommer til Alex' hus med en rygsæk, der indeholder mærkelige ting, tilsyneladende efter en død mand fundet i ørkenen. Endvidere bliver Alex' hus senere besøgt af bevæbnede mænd i helikpoter, der skyder vildt omkring sig. Freya flygter fra stedet og tager kontakt til en ven af Alex, Flin. Flin afdækker gradvis historien om en mystisk, forsvunden oase ude i ørkenen, og de ting der blev afleveret i rygsækkken, muligvis er et spor. Et spor Flin er opsat på at følge, men det er der også andre der er. Med farlige, bevæbnede mænd i hælene sætter Freya og Flin ud i ørkenen for at finde den skjulte oase.

Ikke sådan rigtig spændende. Den er lidt lang at læse og til tider lidt langtrukken, men antiklimaks er der, hvor de finder den skjulte oase. En oase der åbner sig ud af jorden og Benben den sten der er gemt i oasen, som lyner og tordner og skader alt omkring sig. Der bliver den lidt for science fiction/hokus pokus for mig.

tirsdag den 13. juli 2010

Hjemsøgt Af Annika Von Holdt

Fbi-agenten Jack Khaine tilkaldes til New York for at hjælpe det lokale politi. Der er en seriemorder løs og politiet er på bar bund. Fælles for alle de dræbte er, at de er alle mænd, de er alle blevet kastereret og de har fået proppet munden fuld af hvidløg. Der er mistanke om, at morderen er en kvinde, men det falder meget ved siden af den sædvanlige profil.
Under opklaringsarbejdet støder Khaine på psykologen Patrice, som egentlig er under mistænke, men Khaine som føler sig tiltrukket af Patrice, beder hende samarbejde og hjælpe med, at tegne en profil på seriemorderen.

Ikke specielt spændende, havde ventet noget mere efter at have læst "Sov som de døde". Den er ikke speciel uhyggelig, den er langtrukken og sluningen er tør. Nej, det er ikke en bog, jeg vil give særlige gode ord med på vejen. Men forfatteren Annika Von Holdt har i hvert fald udviklet sig meget og jeg er helt klar på den andre ting, soom hun har skrevet.

onsdag den 7. juli 2010

Den tredje tvilling Af Ken Follett

Jeannie arbejder som forsker på et universitet, hun forsker i tvillinger, der er vokset op hver for sig og hvor den ene er blevet kriminel, mens den anden er lovlydig borger. I hendes arbejde støder hun på tvillingen Steve og hans bror som sidder i fængsel for voldtægt. De har samme dna, men er åbentbart født af forskellige mødre, forskellige steder og endda på 2 forskellige datoer.
Jeannies veninde voldtages på universitet den dag Steve skal møde op til undersøgelse ved Jeannie og Steve ender med, at være den der udpeges som gerningsmanden. De finder endda Steves dna, som står til at dømme ham, men han siger selv, at han er uskyldig og Jeannie er den eneste der tror ham. Der er noget lusket ved hele historien om de 2 tvillinger og Jeannie vil til bunds i sagen og Steve støtter hende, idet det kan frifinde ham for sigtelsen. Men den historie Jeannie graver frem og som giver en idé om, at der har forgået eksperimenter med mennesker, er mere omfattende en Jeannie kunne have drømt om og ikke alle er lige interesseret i, at hendes arbejde fortsætter.

Det er en ok bog, men i starten var der lidt for givet ved titlen, som ligesom fortæller os, at der er en tredje tvilling, men så skal man heller ikke dømme længere, for handlingen ligger ud over tvillingerne. Den var ok, men heller ikke bedre end det.