Søg i denne blog

søndag den 19. oktober 2014

Giganternes fald Af Ken Follett

Forlag: Cicero
Oversat fra engelsk efter Fall og Giants 

Vi følger fem familier - to engelske, en tysk, en russisk og en amerikansk, gennem tiden fra 1911 til januar 1924.
Billy fra Sydwales, er i historiens begyndelse lige fyldt tretten år og begynder det hårde arbejde i byens kulmine. Da krigen bryder ud sendes Billy afsted og han oplever fortsat den undertrykkelse der har præget hele hans liv.
Billy's søster Ethel arbejder som husbestyrerinde på Ty Gwen, Jarl Fitzherbert  herresæde. Ethel lader sig forfører af Fitz, hun bliver gravid og må flytte fra vanæren og hendes skuffede forældre. Ethel ender i London, hvor hun under krigen kæmper for stemmeret til kvinder og mod undertrykkelse.
Maud, Fitz' søster er selv suffragette og står side om side med Ethel i kampen for stemmeret til kvinder.
Maud forelsker sig i Fitz' tyske ven Walter, men deres kærlighed er en umulighed, da krigen begynder at røre på sig. Walter kæmper i krigen på Tysklands side og Maud er tilbage i England og kæmper for fred.
Grigorij Pesjkov og hans lillebror Lev er vokset op i det zarstyret Rusland. De har hele deres liv kæmpet mod zarstyret, som stod for henrettelsen af deres far og senere under en strejke skød og dræbte deres mor.
Grigorij drømmer om et liv i Amerika, men skæbnen vil at det er Lev der kommer afsted i stedet. Grigorij må blive tilbage i Rusland sammen med Katharina, Levs kæreste, som er gravid med Levs barn.  Grigorij sendes i krig og bliver senere en del af den russiske revolution, der vælter zarstyret.
Gus Dewar arbejder for den amerikanske præsident Wilson og sammen kæmper de mod at blive en del af krigen, men da tyske ubåde sænker amerikanske forsyningsbåde, kan Wilson ikke holder Amerika ude af krigen.

Alle kæmper for fred og alligevel er krigen uundgåelig. Man følger krigen og livet gennem de mange forskellige personer.

★★★★
Det er svært at beskrive handlingen i en sådan lang fortælling. Det lyder måske for nogen, inklusiv mig selv, som en lang og lidt kedelig historie. Selv er jeg ikke stærk i verdenskrigene og alt det politiske, så bogen har stået på venteliste i noget tid. En bog jeg lige skulle mane mig op til at komme i gang med. Men med tanken på mesterværket Jordens Søjler og hvordan en middelalderroman røg ind på min favoritliste, gik jeg i gang. Og jeg blev ikke skuffet. 
Giganternes fald er skrevet i bedste Ken Follett stil. Man lære personerne at kende og pludselig er man opslugt og kan ikke lade bogen ligge. 
Man skal ikke lade sig skræmme af årstallet, krigen og alt det politiske, for det er samtid en historie om kærlighed, om hverdagskampene for mange arbejderfamilier, kampen for overlevelse og frihed i både bunden og toppen af samfundet. 
Giganternes fald er virkelig et mesterværk og kunne man lide Jordens søjler, så må man ikke snyde sig selv for Giganternes fald. 
Glæder mig til næste bind, Verdens Vinter. 




lørdag den 4. oktober 2014

Djævlens ansigt Af Øbro og Tornbjerg

Forlag: Politikens forlag
Katrine Wraa, psykolog og hun arbejder med profilering ved Københavns politi. Hun er tilbage på arbejde efter en lang sygemelding. Katrine var i forbindelse med hendes arbejde ved politiet involveret i en sag, der var tæt på at koste hende livet. (Fra bogen Skrige under vand) Nu er hun tilbage sammen med kollegaen Jens, som reddede hendes liv, og sammen er de væk fra drabsefterforskning og arbejder hos Taskforce mod Organiseret Kriminalitet. Ikke deres drømmested, men de må få det bedste ud af det.
En kvinde er brændt inde i en bil og politiet opdager at branden var påsat og kvinden var i live inden hun brændte. Det lugter af organiserede kriminalitet, måske med tilknytning til rockermiljøet og noget af sagen havner på Katrine og Jens' bord. Katrine er ikke officielt en del af efterforskningen, men hun har svært ved at holde sig væk. Sammen får de trævlet trådene ud og for både Jens og Katrine får det alvorlige konsekvenser. Der er mange penge på spil og kriminelle uden skrupler vil gøre alt for at skjule deres foretagender.

★★☆☆
En psykolog der nærmest opklare og optrævler hardcore kriminelles foretagende via gamle døgnrapporter og geoprofilering, det synes jeg er lidt langt ude. 
Der er mange personer at holde styr på og mange kriminelle forretninger at skelne imellem og til tider tabte jeg lidt tråden om, hvem der var hvem og havde gang i hvad.
Bogen er ok, og tingene er godt udtænkt, men spændingen er ikke sindsoprivende, men mere på samme niveau bogen igennem, som dog topper mod slutningen som typisk krimi.
Katrine ender atter i en livstruende situation - ligesom i den første bog, hvilket jeg synes er lidt for uopfindsomt, da det ligesom heller ikke kommer som nogen overraskelse.