Søg i denne blog

fredag den 11. december 2009

Spøgelseshuset Af Mary Higgins Clark

Celia Nolan, gift med Alex Nolan og deres søn Jack er lige flyttet fra New York til den lille by Mendham, hvor Alex har købt et hus i fødselsdagsgave til Celia. Men huset er ikke et hvilket som helst hus, men Celias barndomshjem, det barndomshjem, hvor Celia ved et uheld skød hendes mor, under et forsøg på at beskytte hende fra moderens voldige mand. Men den historie kender Alex ikke til og Celia har ændret navn og lige siden prøvet, at glemme fortiden. Men andre har tilsyneladende ikke glemt den tragiske begivenhed og dagen, hvor de flytter ind, mødes de af hærværk på huset, hærværk der hentyder til de hændelser, der tidligere havde foregået i huset. Det er nu kun en begyndelse, mystiske opkald og ulovlig indtrængen plager også den lille familie.
Ejendomsmægleren der solgte Alex huset har personlige grunde til, at tilbyde familien et andet hus, men da Celia dukker op for at mødes med ejendomsmægleren, finder hun hende dræbt og inden længe er Celia selv mistænkt for mord. Alt tyder på, at det hele hænger sammen med husets historie og Celia prøver desperat at dække over hendes virkelige identitet.

Mmhhh ved ikke rigtig... nogenlunde bog, men ikke den bedste. Kan ikke rigtig foreklare hvorfor. Det hele er også lidt indviklet, der er mange personer og den er ikke rigtig realistisk på et par punker. Kan ikke rigtig sætte en finger på det.

onsdag den 2. december 2009

Det taler vi ikke om Af Anna Grue

Marie er opvokset hos hendes bedsteforældre efter hele hendes familie er drabt i en trafikulykke. Bedsteforældrene har tilsyneladende svært ved at tale om familien og ulykken, så Marie ved ikke særlig meget om hendes forældre og bror. Da bedsteforældrene dør, er der kun Marie til at rydde huset efter dem. Da hun er ved at rydde ud i deres ting, finder hun gamle breve mellem bedstemoren og hendes veninde, og i de breve er der skrevet om hendes bror, der åbenbart ikke er død, men bortadopteret. Hun finder ligeledes at brev til hende selv fra en advokat i London, som gerne vil i kontakt med hende, efter hendes farmor er gået bort.
Marie opsøger bedstemorens veninde, som fortæller sandheden om Maries familie, historien om ulykken er nemlig kun et skalkeskjul for en særdeles uhyggelig historie. Marie og hendes veninde Stine tager sammen afsted til London, for at afdække familiens historie og for at finde hendes bror. Men slægninge er der få af og historierne er mange, så sandheden er svær at afdække.

Rigtig god bog, spændende og medrivende og hele vejen i gennem overraskende.
Rigtig god forfatter, som ligeledes har skrevet bogen "Noget for noget", som bestemt også er værd at læse.

lørdag den 28. november 2009

Fasandræberne Af Jussi Adler-Olsen

Carl Mørck arbejder i politiets special afdeling Q. En dag ligger en mappe indeholdende en gammel sag på hans skrivebord. Sagen er afsluttet og gerningsmanden til dobbeltdrabet sidder fænglet, med snart udstået straf. Men hvem har lagt mappen der og hvorfor, det vil Carl Mørck gerne vide og allerede mens han er ved at finde ud af det, dukker der nye ting op i den gamle sag, som han synes at han vil se nærmere på. Men inden efterforskningen er i gang bliver han stoppe oppe fra. Men hvem er interesseret i at stoppe hans efterforskning. Carl graver dybere sammen med hans assistent Assad og følger de gamle spor. Sporene går fra topdrenge i Danmark til posedamen Kimmie der bor på gaden. Men tilfældigt er det ikke, de er nemlig gamle venner fra kostskolen, venner som alle var mistænkt i dobbeltdrabet og alle venner til den fængslet. Carl afdækker en grusom historie om gammelt venskab og fjendskab og hvad penge kan dække over.

God bog, helt anderledes læsning. Den er sjov og samtidig rigtig spændende. Man følger de gamle drenge, Kimmie og Carl Mørck på hver deres side af historien. Kan rent anbefales og glæder mig til at læse mer af samme forfatter.

mandag den 23. november 2009

Soning Af Ian McEwan

Briony er 13 år gammel og har en livlig fantasi, en fantasi hun bruger til at skrive noveller og hun drømmer om at blive forfatter. En dag ser hun ser storesøster Cecilia med vennen Robbie ved springvandet i familiens have, hun ser sin storesøster tage tøjet af op hoppe i vandet. Senere samme aften skal hun aflevere et brev fra Robbie til Cecilia, et brev som hun læser og hun får sin mistænke bekræftet da hun senere ser dem sammen i familiens bibliotek. Men samme aften bliver Brionys ældre kusine overfaldet og voldtaget, en hændelse der sætter gang i Brionys fantasi og sammen med alt det andet hun har været vidne til den aften, drager hun sine egne konklusioner og fortæller hendes historie. Det er en skænesvanger aften for hele familien og Brionys, Cecilias og Robbies liv vil forandres for altid.

En bog jeg lidt fortrød, at jeg gik i gang med. Dammet den er langtrukken og der er meget lange beskrivelser af alverden, dødsygt at læse 1 hel side om hvordan træerne ser ud og ligende.
Derefter følger man Robbie i krig... igen lidt gabende kedelig, men til sidst bliver den lidt god.
Jeg læste den rigtig hurtigt igennem, nogen sider bare trimmet, fordi det bare var så kedeligt.
Men når man er færdig med bogen er den egentlig okay, en meget sød historie, men det skulle måske bare have været en novelle, der mangler spændning/handling det meste af tiden. Det er ikke lige mig!

søndag den 15. november 2009

Louis Drax´niende liv Af Liz Jensen

Louis er 9 år og han er en ulykkesfugl og en forstyrret dreng. Hele hans kort liv har været plaget af sygdomme og ulykker. Han bliver moppet i skolen og er i det hele taget en speciel dreng. Han går ved psykologen Perez, men lige som Perez mener, at han er ved at finde ind til drengen, tager Louis`mor ham ud af behandlingen.
Louis og hans forældre tager på skovtur, men dagen ender tragisk, Louis´far dør og Louis ender i koma, tilbage er Louis`knuste mor.
Louis bliver indlagt på et hospital for komapatienter hos læge Pascal Dannachet. Det lykkes Dr. Dannechet at nå ind til Louis, men hans metode er ikke helt anerkendt, selv Dr. Dannachet kan ikke forklare det, men det han når frem til i den komatiserede Louis er rystende og skræmmende. Louis har hemmeligheder, han kender sandheden om hvad der skete på skovturen og Louis´mors beretning er tilsyneladende ikke helt sand.

Bogen er let læselig, den er dog lidt langtrukken og ikke speciel spændende. Man får ret hurtig mistænke om, at moren står bag nogen grusomme ting, men først i slutningen får man det bekræftet, der er ikke nogen overraskelser der. Man høre noget af historien fra Louis´side, hvor man får indblik i, hvordan verden ser ud fra et barns side, sjove og skæve bemærkninger og indfald, sover gør læsningen sjov.
Ikke blandt de bedste bøger jeg har læst og tror at jeg glemmer den hurtig.

mandag den 9. november 2009

Hemmelige smil Af Nicci French

Miranda har et kort og ubetydeligt forhold til fyren Brendan, hun møder ham blandt bekendte, men da hun tager ham i, at læse i hendes dagbog smider hun ham ud. Men kort efter er han sammen med hendes lillesøster Kerry, som er dybt forelsket og Brendan charmere sig ind i familien. Men Miranda kender en side af Brendan som ingen anden kender til og ingen vil tro hende. Brendan fortæller historier som Miranda ved er løgn og værre bliver det da Mirandas bror begår selvmord, Brendan forlader Kerry på dagen for deres bryllup og Brendan finder sammen med Mirandas bedste veninde Laura, som også kort efter dør i en ulykke i hjemmet. Miranda ser en klar forbindelse til Brendan, hun har endda beviser, men Brendan har sat hende i så dårligt et lys, at ingen tror hende, men snarere anser hende, som værende på randen af sindsyge.

Bogen fanger og er spændende og velskrevet, men jeg mangler lidt mere sindsyge hos Brendan for at gøre det mere realistisk, forstået på den måde, at han over for Miranda ville have opført sig langt mere upassende end en klam bemærkning og de enkle løgne. Og slutningen havde jeg håbet lidt anderledes. Synes at hun på ærligvis, skulle have fået skovlen under ham.

tirsdag den 3. november 2009

Et godt menneske Af Dean Konntz

Timothy Carrier også kaldet Tim, nyder at sidde på hans stamværtshus og nyde en øl eller to. Han vil helst falde i et med væggen og ikke drage for meget opmærksomhed til sig selv. Som han sidder der, træder en fremmed ind på værtshuset og henvender sig til Tim, han udlevere et kuvert med kontanter og et billed med en adresse på en kvinde. Der efter går han igen. Kort efter manden er gået ankommer en ny fremmed til stedet, også han henvender sig til Tim, men han er der for at få udleveret billed og kontanter. Tim er hurtig og prøver at afblæse misionen, han giver ham pengene og en historie om at han har fortrudt. Så drager Tim ellers afsted til kvindens adresse for at advare hende om, at nogen prøver at komme hende til livs. Han finder hende, men det stopper ikke der. Tims nummer er blevet opdaget og en lejemorder er på vej. Tim og Linda stikker af, men denne lejemorder og folkene bag er ikke lige sådan at ryste af sig, men Tim er også af en anden kalibre end først antaget.

Spændene læsning, men når man så lige har læst "Intensitet" af samme forfatter, så trænger man til lidt andet. Men rigtig god og spændende bog og svært ikke at falde for Tim Carrier. Han er nok til, at man burde læse bogen.

lørdag den 24. oktober 2009

Endelig ikke ryger for kvinder Af Allen Carr

Bliv cigaretterne kvit med denne manual. Allen Carr guider dig gennem det nemmeste rygestop "ever". Han åbner dine øjne for hvad rygning og cigaretterne gør ved dig. Han remser ikke diverse klamme sygdomme op eller fortæller dig alle de ting du godt ved i forvejen, men han åbner dine øjne, så du ser anderledes på det at ryge og dine kære smøger. Han lover dig, at det bliver nemt at stoppe med at ryge og det er helt uden abstinenser.

Jeg læste bogen på 2 dage og det var med et meget åbent sind og den der "aha" følelse. Ser helt anderledes på mange ting nu her og føler mig meget bedre rustet til, at lade vær med at ryge end jeg gjore tidligere. Men vil gerne indrømme, at jeg ikke helt har vænnet mig til tanken om, ikke at ryge igen. Synes stadig det er lidt svært, ikke at tænde en smøg, når "tomheden" melder sig. Men min tanker omkring det, er vendt 180 grader, så jeg ser konsekvensen af, at tænde en smøg, på en anden måde end tidligere.

tirsdag den 20. oktober 2009

Sneet inde Af Ken Follet

Toni Gallo, sikkerhedschef på Oxenford medicinal virksonhed kommer på noget af en opgave. Juleaftensdag opdages det, at en ansat har stjålet et forsøgsdyr fra et labotorie, er forsøgsdyr der bærer på en dødelig virusinfektion. Den ansatte og dyret findes begge døde, men der har været hul i sikkerheden. Toni Gallo sætter med det samme ekstra mandskab på vagtholdet. Den idé falder ikke i god jord ved Kit Oxenford, søn af Stanley Oxenford, som er ejer af virksomheden. Kit ligger i kæmpe spillegæld og får at tjene penge, har han og en lille bande planlagt indbrud 1. juledag, de vil stjæle det dødelig vira fra Oxenford, sælge det i dyre domme til en kunde, der vil bruge det til en epedimi. Trods at sikkerheden på Oxenford er skærpet, skal indbrudet gennemføres, men ikke kun det ekstra vagtmandskab kan volde problemer, der er nemlig også en uplanlagt snestorm på vej.

Det er en rigtig god bog - og rigtig spændende. Personligheder og deres personlige indstillinger og følelser kommer rigtig godt til udtryk. Beskrivelsen af Tonis følelser for Stanley, giver en selv sommerfugle i maven. Der er ingen platte løsninger eller slappe planlægninger - den er helt igennem genial.

torsdag den 15. oktober 2009

Intensitet Af Dean Koontz

Chyna Shepherd tager med hendes skole veninde Laura hjem, til en weekend med Lauras familie. Chyna og Laura er bedste veninder og studere begge psykologi. Chyna har haft en hård barndom og Laura er den eneste, som hun nogensinde har betroet sig til.
Efter et hyggeligt måltid med Lauras familie sidder Chyna i hendes værelse og tænker ved vinduet, men bliver forstyrret, af mærkelige lyde, næsten som var det skrig. Hun fornemmer en person i huset og før hun tænker mere, gemmer hun sig under sengen. Kort efter træder en mandsperson ind i værelset og undersøger det, men da Chyna ikke har fået pakket ordenlig, er der ikke særlige tegn på, at der findes en gæst i huset og personen forlader atter værelset. Chyna kommer frem fra hendes skjul og finder hele familien tragisk nedslagtet. Men eftersom, at denne person ikke aner til Chynas ekstistens, vil hun gøre sin hævn. I hælene på familiens morderen, ender Chyna i hans autocamper og før hun ved af det, køre han væk med hende bagi, stadig uvidende om den blinde paasager. Chyna gør sig uhyggelige opdagelser om denne person og begivenhederne tager til og situationen vender sig draktisk, da Edgler Foreman Vess opdager og fanger Chyna. Men Chyna er ikke en person, der sådan lige giver op, uanset hvor håbløs situationen ser ud.

Intens uhyggelig ! Det er hvad, der er at sige om Dean Koontzs Intensitet. Isende uhyggelig og intens spændning fra start til slut. Hvis man er til uhygge, ja så er det bogen. Sjælden har jeg siddet med bankende hjerte og svedige hænder.
Og sjælden har en bog gjort mig så nervøs, selv efter man har lagt bogen fra sig. Alene i nattevagt - da var uhyggen hjemme.

mandag den 5. oktober 2009

Ingen nat for lang - Af Barbara Vine

Noget med nogle breve, en person der er bøsse... længere kom jeg ikke.
Gabende kedelig læsning, den fanger ikke mig, bladrede endda igennem og læste lidt her og lidt der, men på intet tidspunkt syntes jeg, at være inde i noget spændende. Så den er røget tilbage på hylden.

Psykologisk thriller om mord og kærlighed, formet som hovedpersonens bekendelser om sit homoseksuelle forhold til en lidt ældre, dominerende palæontolog, og om sit møde med den store kærlighed.
- det er hvad man kan læse om bogen på nettet - lyder da lidt spændende - men NEJ.

Pigen der legede med ilden - Af Stieg Larsson

Lisbeth Salander er kommet til penge, mange penge og hun er taget til udlandet. Mikael Blomkvist soler sig i berømmelsen, afsløringen af Wennerstrøms affæren har medført og alt tegner godt for det lille tidsskrift Millinium.
Millinium bliver kontaktet af Dag Svenson, han har researched i menneskehandel og har afslørende beviser mod bagmænd og kunder, endda kunder inden for systemet.
Millinium vil gerne udgive Dags materiale, men før de bliver færdige myrdes Dag og hans kæreste Mia. Men de er ikke de eneste lig der dukker op det døgn. Lisbeth Salanders formynder findes også myrdet og politiet finder hurtigt Lisbeths fingeraftryk på mordvåbnet, der er efterladt, og andre tekniske beviser på, at Lisbeth har befundet sig på mordstedet. Mikael og Lisbeth har ingen kontakt haft de sidste to år, så Mikael aner intet om, at Lisbeth er tilbage i Sverige, men Mikael føler gæld til Lisbeth og vælger at stå hende bi og vil bevise hendes uskyld. Efterforskningen løber hurtig af sporet og politiet opdager langsomt, at de står overfor en større opgave, end de havde regnet med.

Jeg havde ventet noget mere af bogen, men havde nok mine forventninger for højt, efter alt omtale jeg har hørt. Det er en ok krimi, men havde forventet mere skrækindjagende afsløringer og mere mystik. Det eneste tidspunkt bogen var rigtig spændende, var det sted man opdager Dag og Mia er blevet myrdet. Men ellers synes jeg, at den er lidt tam med afsløringer og så ved jeg ikke lige, hvad der sker for de mystiske gen-sygdomme som lige pludselig er med, virker bare lidt usandsynligt.
Stieg Larssons tredje bog "Luftkastellet der blev sprunger i luften" er på min liste, men lige nu har jeg fået nok af Stieg Larsson, så den må vente lidt.

torsdag den 24. september 2009

Mænd der hader kvinder - Af Stieg Larsson

Mikael Blomkvist, journalist, er lige blevet idømt 3 mdr. fængsel og ersatning for bagvaskelse mod Hans-Erik Wennerström. Hans troværdighed som journalist hænger nu i en tynd tråd.
Han bliver kontaktet af Henrik Vanger, tidligere direktør for Vangerkoncernen, Henrik vil have Mikael til at skrive hans slægtshistorie, men slægthistorien er kun et dække for hans egentlige opgave. Henrik vil have Mikael til at efterforske sagen om Harriet Vanger, som har været savnet i 40 år. Opgaven virker nytteløs i det politiet aldrig har kunne opklare sagen, men Mikael siger til sidst ja, i det Henrik vil betale godt og lokker med at give Mikael oplysninger om Wennerström. Imod alt forventning lykkes det Mikael, at finde nye spor i Harriet sagen, men sagen er ikke mere eget til kun èn person og han får hjælp af reseacher Lisbeth Salander, en besynderlig ung kvinde. Familien Vanger begynder at lugte lunten om Mikaels egentlige grund til, at snuse rundt i familiens anliggender og ikke alle er lige begejstret. Som Mikael og Lisbeth stadig kommer nærmere en opklaring, tager tingene til og der er åbenbart nogen, der vil gøre hvad som helst, for at stoppe Mikael og Lisbeth. Men de to er ikke sådan at skræmme væk, for det de er på sporet af, er mere skræmmende og sindoprivende end nogen havde kunne forstille sig.

Det er meget spændende læsning og der er mange spændende sager der skal opklares. Bogen overrasker mange gange og slutningen er ikke som ventet. Personerne, der personlighed, tanker og liv er rigtig godt beskrevet. Den kan varmt anbefales og glæder mig nu til bog nr. 2 af Stieg Larsson, Pigen der legede med ilden.

lørdag den 19. september 2009

Heksetimen - Af Anne Rice


Michael Curry er oprindeligt fra New Orleans, men som voksen er han bosat i San Francisco og direktør for hans eget byggefirma "Store forventninger". Han overlever en drukne ulykke, men han husker intet der fra, ikke andet end, at han mødte nogen på den anden side og de havde en opgave til ham, det er derfor han er vendt tilbage. Men han kan ikke huske hvad opgaven indebar eller hvem disse personer var. Ud over alt forviringen har han også fået en usædvanlig evne efter ulykken. Han ser fortiden når han røre ved forskellige ting eller personer. Han vil efter ulykken gerne i kontakt med den kvinde, der skulle have reddet ham op af havet og det lykkes ham til sidst at finde hende. Det er lægen Rowan Mayfair, adopteret og alene tilbage, i det hendes adoptiv forældre begge er døde. Rowan og Micheal føler sig med det samme tiltrukket af hinanden og finder ud af, at de begger stammer fra New Orleans, men Rowan kender intet til hendes tillige barndom og hun har skrevet under på, at hun ikke vil opsøge hendes familie i New Orleans. Mens Michael drager til New Orleans, idet han tror på, at det er en del af opgaven, dør Rowan biologiske mor og hun bliver kontaktet af familien. Hun vælger trods alt, at tage til hendes mors begravelse. Det viser sig, at hun er arving til en kæmpe familie formue og hendes mors hus, men hun arver mere end det. Hun ved intet om den hemmelighed familien har båret på i hundrede af år, en forbandelse der hviler over familien, men hun får viden gennem Aaron Lightner som er medlem af en orden "Talamascaen", som efterforsker og interessere sig for det okkulte. Nu gælder det for dem alle om, at kæmpe imod og prøve at bryde forbandelsen.

Det er en nogenlunde bog, men den er rigtig rigtig lang og den er temmelig langtrukken til tider, der kommer en hel slægt historie på over 100 sider, det er efter min mening enormt kedelig og trækker tænder ud at læse. Men meget af bogen er spændende og man vil selvfølgelig gerne han slutningen med. Men der skuffer den mig lidt igen, den fortsætter... Næste bog hedder "Lasher". Vil måske gerne læse den på et tidspunkt, men synes ikke lige, at jeg gider igennem samme tykke slags bog igen, hvis den er lige så langtrukken. Ikke lige nu i hvert fald.

tirsdag den 28. juli 2009

Stille som i graven - Af Mary Higgins Clark

Maggie fra New York er til fest med en bekendt, Liam og her møder hun tilfældigt hendes tidligere stedmor Nuala. Gensynsglæden mellem de 2 kvinder er stor og de aftaler, at genoptage kontakten og mødes ved Nuala i Newport. Maggie har taget 2 ugers ferie, som hun vil tilbringe ved Nuala, men da hun ankommer til Nualas hus finder hun Nuala myrdet. Det ligner et rovmord, men det tror Maggie ikke på.
Nuala har kort før hendes død, trukket en ansøgning om en lejlighed på et presticefuldt alderdomshjem tilbage og ligeledes hushandlen af hendes eget hus. Hendes hus har hun testamenteret til Maggie. Maggie beslutter sig for, at blive noget tid i Newport, hvor hun efterforsker i Nuala død. Mistanken om overlagt mord, bliver forstærket da Maggie møder Nuala bekendte og under oprydningen af Nualas ting dukker der flere beviser op.

Det er en okay spændende bog, men den virker bare lidt la la nogen gange. Folk har lidt for mange fornemmelser og det sker lidt for tit. Der er andre ting som går lidt igen og igen, jeg kan ikke huske dem nu, men de er tydelige, når man læser bogen. Det giver det indtryk, at forfatteren ikke lige har vidst, hvad hun ellers skulle skrive. Men spændende nok og den hænger ok sammen, men plottet var ikke helt så rystende, uhyggeligt eller vel planlagt som jeg havde forventet. Det er nok ikke en bog, som jeg vender tilbage til, eller husker særlig godt.

søndag den 12. juli 2009

Duopol - alle kneb gælder - Af Peter Griffin

David arbejder i Marked Research for medicinal firmaet Satémed. Efter at han har afleveret en analyse af et mindre medicinal firma, bliver han tilbudt job på fjerde sal i firmaet. Fjerde sal er for de store drenge og han får tilbudt at overvåge en stor konkurrent Genistry group.
Satémed arbejder hårdt på at finde en kur mod dissemineret sklerose og David skal overvåge Genistry Group for at finde ud af, hvad de arbejder på, inden for området, da det mellem medicinal firmaerne gælder om, at komme først på markede med et produkt og Satémed har mistanke om, at der lækkes oplysninger om deres egen forskning til konkurrenten. David fatter mistænke til en kollega, men bliver bedt om at lade det ligge. Men David lader det ikke ligge og begynder at grave dyber i sagen på egen hånd og bliver indhylet i en sag, som han ikke kan vende ryggen igen.

Det er en super spændende bog, man bliver grebet fra start og spændningen stopper ikke. Den er godt skrevet og der er taget højde for rigtig mange ting, som den ekstreme sikkerhed disse firmaer må have, hvilke gør den realistisk. Personer og tingene er ikke hvad de tager sig ud for og man bliver overrasket gang på gang, samt slutningen er surveren og ikke hvad man ville have forventet.
Varmt anbefalet.

fredag den 3. juli 2009

Jeg er ikke bange - Af Niccolò Ammaniti

9 årige Michele bor i denne lille syd italienske by Acqua Traverse, som er meget tyndt befolket. Michele og hans kammerater, finder en dag på at cykle udenfor byen, til en gård, hvor grisene efter rygtet har spist en gravhund. Ved ankomst til gården for de øje på en høj, den beslutter de at bestige. De cykler om kap og taberen skal have en straf. Ved højen er et gammelt faldefærdigt hus, Michele som har fået straffen, skal kravle gennem huset og ud i træ, for at komme ned. Bag huset finder Michele en hule ned i jorden og til hans store forskækkelse ligger der en dreng i hullet. Forskrækket over fundet, skynder han sig væk, han fortæller ikke fundet af drengen til de andre. Senere vender han tilbage og rigtig nok, der var en lille dreng, hans egen alder, lænket, beskidt og forslået, liggende i hullet. Michele vender gentagende gange tilbage til drengen og et slags venskab opstår. Michele forstår ikke hvad drengen laver der eller hvem der har anbragt ham i hullet, drengen taler usammenhængende og om ting Michele ikke kender til. Men sandheden om drengen i hullet og de mennesker der står, går en dag op Michele og den er ikke rar.

Bogen er faktisk rigtig spændende, den fanger hurtigt og den er let at læse. Den er skrevet ud fra en 9 årige drengs synspunkter og hvordan han ser og forstår verden, det gør bogen ret sjov. Slutningen er dog en smule skuffende og intetsigende, der havde jeg forventet noget mere.
Men som en hurtig, letlæselig og spændende bog, kan den godt anbefales.

torsdag den 2. juli 2009

Dødens herskerinde - Af Ariana Franklin

Historien foregår tilbage i 1100 tallets Englang. Der er blevet begået mord på mindre årige børn og jøderne får skylden. Alle jøder bliver taget til fange på en borg, for at forhindre flere mord, men mordene fortsætter. Kong Henrik som uddrager høje skatter fra jøderne, er ikke tilfreds med at jøderne sidder til fange, da det koster ham penge hver dag. For at opklarere de brutale mord og frikende jøderne, sender kongen bud efter hjælp. Hjælpen kommer i et lille følge bestående af 3 personer; Simon af Neapel som er efterforsker, den muslimske Mansun og kvinden Adelia. Adelia er læge fra Salerno, hun har speciale i at efterforsker lig. En kvindelig læge er ikke ligefrem velset i England på tidspunktet, så de må alle gå stille med døren, om hvorfor de er ankommet og sammen må de efterforske i hemmelighed. Som opklaringen skrider frem, bliver de mere inddraget end de kunne have forventet og det er med store omkostninger.

Det er en spændende bog, den starter lige på og hårdt med de mord der bliver begået og det gør, at man må fortsætte med at læse. Den fanger godt fra start, men den er til tider lidt langtrukken, hvor der ikke sker så meget. Samtid er navne og steder lidt besværlige at finde rundt i.
Det er en uhyggelig og brutal fortælling, ikke for sarte sjæle.

mandag den 22. juni 2009

Historiens vogter - Af Peter Griffin


Bogen handler om Tom, bosat i London. Tom arbejder i et af de store aktionshuse og huset kommer i besiddelse af en kæmpe samling af gamle våben.
Tom skal vurdere disse våben, men under arbejdet dukker et usædvanlig sværd op.
Det viser sig at skaftet i sværdet er hult og indeholder et særdelses gammelt og værdigtfuldt pergament. Men før Tom for set sig og, har der været brand i aktionshuset, pergamentet er forsvunden og ligeledes er en af Toms kollegaer. Nu følger man så Tom på jagten af det forsvundne pergament...
Men samtid følger man Garreth af Pershore, kong Johns livvagt tilbage i 1215.
Garreth er i besiddelse af nogen pergamenter som kan give kongen en mægtig magt.

Det er bare en super spændende bog! Kan kun varmt anbefales.
Der er en lille smule "National treasure" og "Da vinci mysteriet" over den.
Man følger nutidens Tom i jagten på en fortids skat og samtidig følger man Garreth som gør hvad han kan for at få fat i skatten, bare tilbage i tiden.
Man får hele den spændende fortælling og hvad det er for pergamenter sværdet gemte på, deres lange rejse og hvorfor de stadig ligger gemt i svært, flere hundrede år senere.
Bogen er super god og spændende.

søndag den 21. juni 2009

Lige efter bogen - Af John Colapinto

Bogen handler om Cal Cunningham, han drømmer om at blive forfatter, det er det eneste han vil. Men han har aldrig skrevet noget.
Men det har såment Cals room-mate, Stewart.
Skæbnen vil, at Stewart dør i en ulykke og nu står Cal med et fantastisk manuskrift i hænderne, som ingen kender noget til, eller ikke på tidspunktet i hvertfald.
Cal Cunningham griber chancen og sender manuskiftet afsted til at forlag, dog i hans eget navn. Så griber tingene om sig, Cal får udgivet bogen og bliver en berømt forfatter, som han altid har drømt om.
Men som drømmen bliver til virkelighed for Cal, dukker spøgelser fra fortiden op, spøgelser der truer med at afsløre hans bedrag og fratage ham hans berømmelse, status og penge.
Cal får nu noget at tænke over, for hvor langt vil han gå for at holde på sin hemmelighed.

Jeg synes det er en rigtig god bog, blev hurtig grebet af den og havde svært ved at lægge den fra mig igen. Det er ikke fordi det er hæsblæsende og intens spændning, men man lever sig meget ind i Cals verden og problemer.
Og så er den meget realistisk, der sker ingen overnatulige eller mærkelige ting.
Den kan godt anbefales.