Søg i denne blog

fredag den 3. juli 2009

Jeg er ikke bange - Af Niccolò Ammaniti

9 årige Michele bor i denne lille syd italienske by Acqua Traverse, som er meget tyndt befolket. Michele og hans kammerater, finder en dag på at cykle udenfor byen, til en gård, hvor grisene efter rygtet har spist en gravhund. Ved ankomst til gården for de øje på en høj, den beslutter de at bestige. De cykler om kap og taberen skal have en straf. Ved højen er et gammelt faldefærdigt hus, Michele som har fået straffen, skal kravle gennem huset og ud i træ, for at komme ned. Bag huset finder Michele en hule ned i jorden og til hans store forskækkelse ligger der en dreng i hullet. Forskrækket over fundet, skynder han sig væk, han fortæller ikke fundet af drengen til de andre. Senere vender han tilbage og rigtig nok, der var en lille dreng, hans egen alder, lænket, beskidt og forslået, liggende i hullet. Michele vender gentagende gange tilbage til drengen og et slags venskab opstår. Michele forstår ikke hvad drengen laver der eller hvem der har anbragt ham i hullet, drengen taler usammenhængende og om ting Michele ikke kender til. Men sandheden om drengen i hullet og de mennesker der står, går en dag op Michele og den er ikke rar.

Bogen er faktisk rigtig spændende, den fanger hurtigt og den er let at læse. Den er skrevet ud fra en 9 årige drengs synspunkter og hvordan han ser og forstår verden, det gør bogen ret sjov. Slutningen er dog en smule skuffende og intetsigende, der havde jeg forventet noget mere.
Men som en hurtig, letlæselig og spændende bog, kan den godt anbefales.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar