Søg i denne blog

mandag den 20. april 2015

Corpus Delicti Af Elias Palm

Forlag: People's Press
Oversat fra svensk efter samme titel 

Hvordan afgør man præcis, hvordan et menneske døde? Corpus Delicti (af latin corpus 'krop', delicti 'forbrydelse') er den første krimi i serien om retsmedicineren Ella Anderson, der har et særligt talent for at finde svarene i de små detaljer. Da Ella var seks år gammel mistede hun sin far og sit barndomshjem i en voldsom brand.

Nu, 30 år senere, bliver der i en have fundet et lig, som har ligget så længe i jorden, at der er vokset rødder op gennem kraniet. Da Ella køber et antikt ur, opdager hun, at det et identisk med et, der stod i barndomshjemmet. Uret burde altså være forsvundet i flammerne, så Ella indleder, parallelt med sit professionelle arbejde som retsmedicineren, en privat undersøgelse af sin fortid.

Snart tvinges hun til at indse, at der er nogle sammenhænge mellem branden, hvor hendes far omkom, og liget i haven, der ikke kan være tilfældige.

Samtidig opdager Ella, at nogen forfølger hende.

☆☆☆☆
Jeg har kæmpet mig igennem første halvdel af bogen, som føles som en lang kedelig monolog om Ellas arbejde, hvordan og hvorfor, og Ellas hverdagsliv, brud med kæresten, samtale med kollega, sminke om morgenen, indkøb, flytning, ny lejlighed, hendes interesse for spejle og det bliver ved...
Ja, der er nogle lig og noget tyder på, at nogle gamle knogler har forbindelse til Ellas fortid og hendes far som døde i en brand. Da jeg var halvvejs, skimtede jeg igennem nogle stykker, af de meget lange kapitler, men stadig ingen spænding at spore, så jeg gav op. 
Jeg gætter på at hendes egen familie har urent mel i posen, men jeg magter ikke at hænge i længe nok, til at finde svarene. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar