Søg i denne blog

fredag den 11. februar 2011

Nynnes Dagbog Af Henriette Lind, Lotte Thorsen & Anette Vestergaard

Nynne er 35 år og single, hun er afhængig af dyrt mærketøj, fede ting, fester lidt og søger efter den eneste ene - når hun ikke klummer rundt i det og er pinlig på den pinlige måde.

Nynnes Dagbog sneg sig lige ind, jeg fandt den på tilbud og pludselig var den læst. Den er rigtig morsom og rigtig rigtig pinlig, som kun Nynne kan være.
Jeg har set filmen op til flere gange, men bogen er helt klart også værd at læse. Den er lidt anerledes end filmen, men mindst lige så sjov.
Hurtig, nem og sjov at læse.

tirsdag den 8. februar 2011

Ulvens folk 1+2 Af: W. Michael Gear & Kathleen O´Neal Gear

Bagside tekst:
ULVENS FOLK er en forhistorisk saga, der levendegør de mennesker, hvis efterkommere befolkede hele det nordamerikanske kontinent.
I dette 2 bindsværk møder vi de første mennesker, der fandt vejen til det store, ubefolkede kontinent syd for den enorme iskappe, der dengang dækkede det nuværende Canada.
Hovedpersonerne er den unge kvinde Dansende Ræv og tvillingebrødrene Ravnejæger og Løber i Lyset.

I en drøm møder den unge jæger Løber i Lyset en ulv, som viser ham et mildt og gæstfrit land, hvor hans folk kan leve uden frygt for de fjendtlige stammer, der truer med at forjage folket fra dets stadige magrere jagtmarker. Pladsen er trang, for vejen sydpå er spærret af isen, den is, som ulven nu viser ham, hvordan de skal forcere.

En lille gruppe vælger at følge ham. Men hovedparten af folket slutter sig til hans bror, som leder klanens unge mænd i en blodig krig mod de konkurerende stammer. Og Løber i Lyset, der nu kaldes Ulvedrømmer, er splittet mellem troen på sine visionære evner, forpligtelsen til at føre sit folk til den nye verden og længslen efter at fuldbyrde sin kærlighed til Dansende Ræv, som ustandselig må flygte for hans krigeriske brors efterstræbelser.

Begyndte bogen - men den opgav jeg hurtigt efter et par kapitler og en hurtig skimtning! Den er total weird og underlig og alle de underlige navne er bare total forvirrende. Den fangede mig slet overhovedet ikke, så den er strøget fra listen.

Sælsom hvisken Af Dean Koontz

Hillary er en ung manuskript forfatter og på vej frem i branchen. En aften bliver hun overfaldet i hendes hjem, men efter hård kamp får hun såret overfaldsmanden, som hun kender, og han stikker af. Hun kontakter politiet og det er Frank og Tony der dukker op for at tage rapport. De tjekker op på overfaldsmanden, men de får at vide at han er på hans adresse mange hundrede kilometer væk og umuligt kan have overfaldt Hillary i hendes lejlighed. Frank afskriver Hillary med det samme, men Tony tror mere på hende.
Kort efter overfaldes hun igen af samme overfaldsmand og denne gang dør han af de skader hun pådrager ham med en kniv. Men selv efter overfaldsmandens død bliver han ved at hjemmesøge hende, men hvordan ??? Politiet tror hun skør, men Tony, som er ved at forelske sig i Hillary beslutter at bakke hende op og sammen prøver de at finde ud af hvad der foregår.
- Og rigtig nok, der dukker mystiske ting op i deres efterforskning og det viser sig endda, at da de graver liget op igen er kisten fyldt med sandsække - men ingen lig og flere personer beretter om mystiske ting forbindelse med overfaldsmanden.

Er man Koontz-fan skal denne bog læses! Det er en gammel Koontz, men det burde ikke afholde nogen. Den er mega spændende og uhyggelig - Koontz i bedste stil.
Men man skal lige forberede sig på rigtig lange kapitler, så den er rigtig svær at ligge fra sig.