Søg i denne blog

søndag den 13. januar 2013

Kongernes kamp Af George R. R. Martin

Forlag: Gyldendal
To store ledere - Lord Eddard Stark og Robert Baratheon - er blevet ofre for kongeligt forræderi.
Vestøernes Syv Kongedømmer hærges af borgerkrig. Der hersker kaos fra Dragestens gamle citadel til Vinterborgs frygtindgydende kyster. Fire konger kæmper om at få kontrol over et splittet land og De Syv Kongedømmers Jerntrone, og de vil gennemføre deres krav med storm, oprør og krig. Brødre konspirerer mod brødre, og de døde går igen om natten.

En prinsesse forklæder sig som forældreløs dreng; en ridder i sindet tilbereder en gift til en forræderisk troldkvinde; og vilde mænd kommer fra Månebjerget for at hærge landet. På baggrund af blodskam og brodermord, alkymi og mord vil sejren måske tilfalde de mænd og kvinder, som er i besiddelse af det koldeste stål - og de koldeste hjerter. For når konger kæmper, skælver landet.

★★★★
Andet bind i serien "En sang om is og ild" er på ingen måde mindre nervepirrende eller tryllebindende en den første. Spændende fra enden til anden - og historien slutter på ingen måde der, så der er ikke andet for, end at kaste sig over tredje bind "En storm af sværd".
Det er meget længe siden jeg har været så fortabt til en bog, at jeg næsten ikke gider lave andet end at læse. 
Men ak - der er rigtig mange navne og lige så mange steder at holde styr på, og det kan være lidt forvirrende til tider, så det er ikke helt utænkeligt at jeg vil læse bøgerne igen. Men første bog blev ikke dårligere af at læse den to gange, så vil glæde mig til et gensyn, mens jeg venter på fjerde bind.

onsdag den 2. januar 2013

Kampen om tronen Af George R. R. Martin

Forlag: Gyldendal
I en verden, hvor vintrene kan vare årtier, er de adelige huse i konstant konflikt om magten, og kampen er hård i det skånselsløse spil om tronen.
Samtidig truer mørke kræfter fra nord, og på den anden side af havet forbereder arvingen til den tidligere myrdet konge sig på at erobre sit land tilbage.
Den ansete familie Stark bliver ufrivilligt inddraget i stridighederne, der udvikler sig til drama om ære og kærlighed af dimensioner.
Kampen om tronen er en åndeløst spændende fortælling om konger og dronninger, riddere, et babarisk hestefolk og hensynsløse krigere. Om ondskab og svaghed, forræderi og afgrunddyb loyalitet.
Historien fascinere fra start til slut og rummer alt det beste, som genren har at byde på: nuancerede og troværdige personportrætter, labyrintiske intriger, brutale magtkampe, romantik og panoramiske naturskildringer.

★★★★
Bogen er anmeldt tidligere, men måtte lige læse den igen, inden jeg kastede mig ud i bind 2 "Kongernes Kamp". Bogen er stadig lige så fantastisk og fangende. Glæder mig til næste bog!