Søg i denne blog

lørdag den 26. juni 2010

Sov som de døde Af Annika Von Holdt

Máire Ann Mercer har ikke meget at leve for, efter at hendes mand er død tre år tidligere. Efter et besøg på hans gravplads tager hun en genvej hjem, men genvejen fører hende på afveje og uvejret raser over hende. Pludselig vælter en person ud foran bilen og Máire undviger. Hun finder en kvinde, der er mere ilde tilredt end det væreste mareridt. Maire prøver at rede denne kvinde, men da hun løber tør for benzin, er hun tvunget til, at lade kvinde gemme i skoven, mens hun selv løber efter hjælp. Politiet er derimod ikke meget til hjælp, da de ikke finder kvinden, hvor hun blev efterladt og Máires forklaringer og beskrivelser er sparsomme. Máire tager derfor selv på jagt efter kvinden. Máire kommer hurtigere end ventet på sporet af noget og opdager størrer rædsel end helvede selv. Et par mænd kidnapper kvinder og udfører de værst tænkelige ting mod dem og kun for fornøjesens skyld og før Máire ved af det, er hun fanget i deres spind og til hendes rædsel er hendes veninde Val ligeledes i deres hænder.

Uhygge, uhygge og uhygge og tilsæt rædsel, tortur og djævelskab af en anden verden, det er hvad Annika Von Holdt udsætter dig for side efter side. Ufattelige skræmmende og uhyggelig, en hver gyserfan vil være godt underholdt fra ende til anden. Er helt klart på højde med Dean Koontz´"Intenssitet" og "Er godt menneske".
Skal helt klart læse mere af Annika Von Holdt.

fredag den 25. juni 2010

Havets katedral Af Ildefonso Falcones

Havets katedral er historien om Arnau som vokser op i Barcelona. Arnau er som helt lille flygtet sammen med hans far til Barcelona, Arnaus mor er havnet på aldenmandens borg og Arnau efterlades til døden, men han reddes af Barnat, hans far.
Sammen finder de ly hos nogle slægtningen, men de er underlagte strenge regler inden de kan blive frie mænd. Arnau finder vennen Joan, hvis mor er indelukket som straf, men Barnat tager Joan til sig som sin egen søn og sammen vokser de op som brødre og finder trøst ved Jomfru Maria i katedralen Santa Maria de la Mar som er under opførelse. Man følger Arnau gennem livet, hvor han hjælper til opførelse af Katadralen, som vekselere og senere Baron. Man følger ham gennem glæder og sorger og kærligheden og de mange venner han finder gennem livet.

Bogen er som en meget dårlig efterligning af Jordens søjler. Har man læst Jordens søjler skal man holde sig langt væk fra Havets Katedral. Den er langtrukken og ikke særlig spændende, den er til tider meget rodet at læse. Den er simpelthen ikke de 600 sider papir værd den er skrevet på.

torsdag den 17. juni 2010

Dommens dag Af Sam Bourne

Tom Byrne, tidligere ansat ved FN i New York kontaktes af en tidligere kollega. En sikkerhedsvagt har skudt og drabt en mand, som de troede var terrorist, men det viser sig, at det var en gamle mand. Tom hyres til at tage til London for at snakke med familien og få dem til at tie om begivenhederne for at skåne FN for skandale.
I London møder Tom den afdødes datter Rebecca, som først afslår Tom, men da hun senere på dagen kommer hjem og ser, at hendes lejlighed er raseret, ændre hun mening og vil gerne have Toms hjælp. Tom er kommet i besiddelse af en notesbog, skrevet af den afdøde, en notesbog der indeholder erindringer fra 2. Verdenskrig, den afdøde er ikke kun en gammel mand, men en jøde der overlevede en frygtelig skæbne, ikke noget der vil se bedre ud for FN. Men som Tom og Rebecca prøver at finde svar og graver i Rebeccas fars historie afdækker de gamle hemmeligheder fra 2. Verdenskrigs og opdager en hidtid ukendt side af Rebeccas far. Og det ser ud til at han måske ikke kun var en uskyldig besøgende i FN New York.

Spændende og gribende og ganske forfærdelige fortællinger om jødernes liv under 2. Verdenskrig. Den går under huden på én.
Rigtig spændende!

mandag den 7. juni 2010

Tornado Af Alice Blanchard

Charlie er den lokale ordensmagt i den tornadoramte lille by Promise. Under oprydningen af den seneste tornada finder man en hel familie dræbt, men ved nærmere efterforskning tyder det ikke på, at det er tornadoen der er skyld i drabene. Det tyder derimod nærmere på, at en dristig morder er på spil og udnytter stormen til at begå sine forbrydelser. Som Charlie kommer på sporet af moderen bliver morderen mere og mere dristig og leger tydeligvis med Charlie. Der er mange stormjægere ude på jagt og Charlie er sikker på at morderen skal findes blandt en af dem, da det tyder på, at morderen med stor sandsynligvis kan finde og forudsige tornadoen. Men det er ikke uden personlige dilemmaer, Charlies egen far er blandt de dristige stormjægere og Charlies egen datter er også ved at fange interessen for de ekstreme vejrforhold.

Det er en okay bog, bedre en jeg egentlig havde forventet. Den er let læslig og okay spændende. Ikke blandt de bedste bøger, men bestemt heller ikke blandt de væreste.

fredag den 4. juni 2010

Så langt øjet rækker Af Dean Koontz

En lang række hændelser og personligheder væves sammen af uhyggelige hændelser. Hændelser som Enoch Cain også kaldet Junior står bag. Junior skubber hans elskede kone Noami ud fra et udkigstårn og Noami dør. Noamis død har følelsesmæssige konsekvenser, som Junior ikke have forudset, han bliver nemlig så syg af sorg, at han indlægges på hospitalet med de voldsomme opkastninger, som Noamis død har forudsaget. Men selvom Junior tydeligvis er plaget af Noamis død mistænker politimanden Thomas ham for drab på Noami. Thomas plager Junior mere end noget andet og Thomas nævner et navn Barthomolew, som Junior nu anser for sin farligste fjende. Men inden han begiver sig ud for at finde og slå Barthomolew ihjel skaffer han sig af med Thomas, eller det troede han i hvert fald, at han gjorde.
Samme dag som Naomi dør fødes der en dreng som inden fødslen har fået navnet Bartholomew, navnet af givet til drengen af drenges far Joe, men Joe når aldring at se sin dreng, han dør i en trafik ulykke da han kører hans fødefærdige kone Agnes til hospitalet. Agnes og Bartholomew overlever ulykken. Selv samme aften langt derfra føder en meget ung pige en lille ny pige. Graviditeten er resultat af en voldtægt, men den nybagte mor dør under fødslen og Angel bliver adopteret af søsteren Celestine. Agnes, Bartholomew, Thomas, Celestine og Angel samt andre som disse udsøgte personer tager til sig, er alle vævet sammen i en fælles skæbne og trådene i Juniors net, et net Junior desperat prøver at vikle sig selv ud af.

Bogen skal helt klart læses, er man Koontz fan. Bogen er en fantastisk fortælling om hvordan vi alle kan berøre hinandens skæbner uden at man er bevidst om det. Bogen er død uhyggelig og samtidig så livsbekræftende. Junior Cain er den mest dødssyge psykopat, så perfekt beskrevet og morsom i hans væremåde. Bogen er sjov, som Koontz altid er og helt klart et par dage værd at smide efter.