Søg i denne blog

fredag den 20. juli 2012

Disciplen Af Michael Hjorth & Hans Rosenfeldt

Forlag: Hr. Ferdinand
Torkel, Vanja, Billy og Ursula; det svenske rejsehold kommer på en ny sag. 3 kvinder er blevet myrdet og de har ingen spor at gå efter. Mordene ligner til forveksling mord, der tidligere er begået af seriemorderen Hinde, men Hinde sidder bag lås og slå på Sikringen og er under streng overvågning, så det ser ud til, at Hinde umuligt kan have noget med de nye mord at gøre, så der må være tale om en copycat. Sebastian har sine egne grunde til at han endnu engang gerne vil arbejde sammen med Rejseholdet og da et fjerde mord begåes kobles han også på efterforskningen, og Sebastian er den første til at se et spor. Udover at der er tale om en copycat, der efterligner Hinde, så har alle de døde kvinder en fortid sammen med Sebastian. Men hvem udover Hinde skulle ønske sig hævn over Sebastian?

Bogen er god og spændende, men i forhold til den første bog "Manden der ikke var morder", som man ikke kunne regne ud, så er "Disciplen" lidt anerledes. Man ved hvem der begår mordene ret hurtigt og handlingen går mest ud på hvordan rejseholdet får sagen opklaret. Synes også der er nogle løse ender, som man ikke rigtig får svar på. Den er ikke helt så genial som den første bog, men den er værd at læse.

tirsdag den 10. juli 2012

Manden der ikke var morder Af Michael Hjorth & Hans Rosenfeldt

Forlag: Hr.Ferdinand
Roger Eriksson, en 16-årig dreng der går i gymnasiet, meldes i første omgang savnet. Det lokale politi i Västerås, Sverige sætter ikke den store eftersøgning i gang før der er gået 3 døgn. Roger bliver fundet i en mose, han er dolket utallige gang og hans hjerte er fjernet. Den lokale politichef kontakter det svenske rejsehold til at hjælpe med opklaring. Rejseholdet;Torkel, Ursula, Billy og Vanja ankommer til Västerås og begynder efterforskningen, men under deres arbejde støder Torkel på den gamle kollega; Psykologen Sebastian Bergman. Gensynet er ikke ligefrem glædeligt, men Sebastian, som har hans egen agenda, ser en mulighed i at genoptage samarbejdet med Rejseholdet, og han tilknyttes sagen, men ikke alle er lige glade for samarbejdet.
Opklaringen af mordet på Roger er en sej og streng kamp, Roger var en stille fyr uden mange venner, men tilsyneladende med mange hemmeligheder. Som rejseholdet begynder at få trådene redt ud omkring Rogers liv og person, tegner der sig et billed af gerningsmanden og bedst som de tror, at de har den rette person, er der beviser i helt andre retninger og arbejdet må begynde på ny.

Her er en bog, som man ikke kan regne ud. Der er rigtig meget der peger i rigtig mange retninger og alligevel, så ændre opklaringen hele tiden retning. Den er spændende og medrivende og svær at lade ligge. Ud over hele opklaringen kommer man også rigtig godt ind på personerne i bogen, man lære de forskellige personligheder rigtig godt at kende, så man kan nærmest fornemme deres tanker og irritationer. Skal helt klar læse efterfølgeren "Disciplen".
Jeg har været lidt forbeholden over for de svenske forfattere, da svenske navne og stednavne ofte irritere mine øjne, men mine forbehold er bragt til skamme med denne bog. Og er der andre der har det ligesom mig, så udover bynavnet er der ikke mange svenske udtryk med i denne bog. Det er til at have med at gøre.

Man jager et bæst og fanger et menneske Af Bent Isager-Nielsen.

Forlag: Lindhardt & Ringhof
Politiinspektør Bent Isager-Nielsen fortæller om hans karrierer inden for politiet og hans mange år ved Rejseholdet, hvor han tilsidst bliver chef. Han fortæller om hans unge år og hvordan han først stiftede bekendskab med Rejseholdet og hvordan han gennem årene målrettet har arbejdet hen imod, at blive en del af Danmarks bedste drabsefterforskere. Han fortæller om nogle af de sager han har arbejdet med, hvordan opklaringsarbejdet forløber, morderprofiler og gerningssteder.

Lyder måske lidt kedelig biografi-agtig, men det er det overhovedet ikke! Den er fantastisk spændende og læste den rigtig hurtigt - og har man en smag for krimier, så læser man krimier på en helt anden måde efterfølgende. Ikke at det bliver mere kedeligt at læse en krimi, nej det bliver tværtimod bare mere spændende, det er som om man har en masse baggrundsviden med sig.
Det samme; hvis man har set afsnittene af Rejseholdet på DR, så får man lyst til at se dem igen, for man ser dem med helt nye briller.
Spændende læsning - helt bestemt!