Søg i denne blog

mandag den 19. september 2011

Drageløberen Af Khaled Hosseini

Amir og Hassan vokser op i samme hus i Afghanistan. Men Hassan er søn af Ali og de to tjener Amir og hans far. Men til trods for at de to drenge vokser op på forskellige kår, er deres venskab stærk, der er ikke den ting de to drenge ikke laver sammen. Men deres venskab opløses efter en drageturnering en vinter i Kabul og en dag må Ali og Hassan forlade Amir og hans far.
Der går nogle år og krigen bryder ud og Amir og hans far flygter ud af landet og ender i San Francisco. Her vokser Amir op og sammen med hans far får de en tilværelse stablet på benene. Amir bliver uddannet og bliver forfatter til en række bøger og han bliver gift med kvinden Soraya. Men en dag får han et opkald fra en gammel bekendt fra Afghanistan, han beder Amir kommer tilbage og mener der stadig er tid til at gøre uret godt igen. Amir ved at han hentyder til måden venskabet med Hassan endte på og trods skyld og uro i landet tager han tilbage. Det er ikke helt ufarligt at være tilbage og rejsen afdækker flere ting om Amirs liv end han nogensinde havde troet på og ikke mindst er der uretten mod Hassan, som han vil prøve at rette op på.

Bogen er ikke min genre, men med de gode anbefalinger den har fået med på vejen, er den svær at komme udenom. Det er alt i alt en fantastisk fortælling og den er medrivende hele vejen igennem. Den er frygtelig sørgelig på mange måder, men det er virkelig en fantastisk fortælling og på mere end én måde.
Den får også min anbefaling med på vejen og bogen "Under en strålende sol" af samme forfatter ryger ind på min liste over bøger jeg skal have læst.

onsdag den 14. september 2011

Ankh af Sidse Ægidius

Efter at have afsluttet optagelserne til en dokumentarfilm om organiseret snyd på de sydeuropæiske kasinoer samles medarbejder på det lille mediebureau Currantum efter ferien. En haste sag er kommet til i sommerens løb. En franskmand, der kalder sig John Smith, vil betale langt over det normale for en dokumentarfilm om hvidvask af penge. I retfærdighedens navn, hævder han.
Smiths oplysninger er sparsomme, og det eneste de har at gå efter, er navnet på et selskab med tilknytning til den russiske mafia og en liste med ni navne. Det viser sig hurtigt, at nogen har stærk interesse i at forpurre Currantums research. Nanna Curt og Daniel Rantow må indse, at de er oppe imod en flok hensynsløse bagmænd, og at John Smiths motiv ikke kun er retfærdighed.

Jeg læste bogen fordi den lige var ved hånden og anmeldelserne på nettet lød lovende, men må nok indrømme, at den aldrig rigtig fangende mig. Jo den er da lidt spændende til tider, men jeg farer vild i de forskellige fimaer og selskaber og de mange fremmede navne. Jeg synes, at der er mange personer at holde styr på og flere gange mistede jeg overblikket og måtte bladre rundt og tilbage i bogen for at finde hoved og hale - men måske er det også bare mig, fordi den ikke rigtig fangede.

Operation Allike Af Ken Follet

Flick, en ung kvinde fra England er blandt dem der kæmper mod tyskerne i 2. verdenskrig. Flick taler flydende fransk og samarbejder med den franske modstandsbevægelse og deres opgave er, at ødelægge en vigtig kommunikationscentral beliggende i Frankrig, men opgaven mislykkes og flere dør eller tages til fange i forsøget. Men Flick, der er trænet agent opgiver ikke og sendes afsted endnu en gang, men denne gang med et team af kun kvinder, planen er, at de forklædt som rengøringshold skal trænge ind i centralen og sprænge den i luften. De fem kvinder Flick har udvalgt, har kun kort tid til at træne i inden de sammen med Flick drager fra England ind i det besatte Frankrig, men turen er farefuld og ikke nok med det, så ved tyskerne de er på vej og kender til og med deres destination.

Bogen er vel okay, men havde på et eller andet plan forventet noget mere. Men dermed ikke sagt, at den ikke er spændende og medrivende - for det er den!