Søg i denne blog

onsdag den 14. september 2011

Ankh af Sidse Ægidius

Efter at have afsluttet optagelserne til en dokumentarfilm om organiseret snyd på de sydeuropæiske kasinoer samles medarbejder på det lille mediebureau Currantum efter ferien. En haste sag er kommet til i sommerens løb. En franskmand, der kalder sig John Smith, vil betale langt over det normale for en dokumentarfilm om hvidvask af penge. I retfærdighedens navn, hævder han.
Smiths oplysninger er sparsomme, og det eneste de har at gå efter, er navnet på et selskab med tilknytning til den russiske mafia og en liste med ni navne. Det viser sig hurtigt, at nogen har stærk interesse i at forpurre Currantums research. Nanna Curt og Daniel Rantow må indse, at de er oppe imod en flok hensynsløse bagmænd, og at John Smiths motiv ikke kun er retfærdighed.

Jeg læste bogen fordi den lige var ved hånden og anmeldelserne på nettet lød lovende, men må nok indrømme, at den aldrig rigtig fangende mig. Jo den er da lidt spændende til tider, men jeg farer vild i de forskellige fimaer og selskaber og de mange fremmede navne. Jeg synes, at der er mange personer at holde styr på og flere gange mistede jeg overblikket og måtte bladre rundt og tilbage i bogen for at finde hoved og hale - men måske er det også bare mig, fordi den ikke rigtig fangede.

1 kommentar:

  1. Super bog. Usædvanligt spændende og aktuel tema-mæssigt. meget velskrevet og fængende. Kunne næsten ikke slippe den. Meget overraskende slutning, som jeg trods løbende forsøg herpå ikke kunne gætte.Ønsker flere bøger af denne glimrende forfatter.

    SvarSlet