Søg i denne blog

mandag den 15. november 2010

London kalder Af Ken Follett

Året er 1941 og Luftwaffe skyder Briternes bombefly ned, det ene efter det andet og England er ved at opgive kampen, da det unægteligt tyder på, at de tyske bombefly altid ved hvor Briternes fly befinder sig og derfor kan møde dem i et angreb.
I Danmark, på en lille vestjydsk ø i byen Morlunde mærker befolkningen ikke så meget til tyskernes besættelse. Her bor præstesøn Harald Olufsen, ung, vild med jazz og teknik og snart student fra Niels Bohr. Efter en mislykket tur i byen beslutter Harald pga. uvejr at skyde genvej hjem. Men genvejen går gennem i af tyskernes installationer langs den Jyske vestkyst og det er absolut forbudt område, men Harald tager chancen. Harald kommer ubeset ind på den tyske installation og her gør han et forunderligt fund.
Haralds fund viser sig at kunne ændre krigens gang, men oplysningerne om Haralds fund skal bringes over Nordsøen til England, men det er ikke helt så nemt og da slet ikke da politiet afslører en modstandsbevægelse og opmærksomheden skærpes.
Med politiet i hælene søger Harald skjul hos en klassekammerat og hans søster. De indser at deres muligheder for at nå England hurtigt snævres ind, men i klassekammeratens fars garage stor et gammelt fly, en Hornet Moth - og det bliver den der skal flyve dem til England.

Jah ved ikke rigtig hvad jeg skal mene. Det var en bog jeg fik forærende, men eftersom Ken Follett var forfatter, ja så skulle den da læses - også selv om jeg ikke er meget til 2. Verdenkrigs historier, men den fik da en chanche.
Det er ikke den værste eller kedeligste bog jeg har læst, men den er heller ikke blandt de bedste eller mest spændende. Den er spændende nok til at den er værd at bruge tiden på, men det er ikke en bog jeg vender tilbage til, eller husker ret længe.