Søg i denne blog

mandag den 22. juni 2009

Historiens vogter - Af Peter Griffin


Bogen handler om Tom, bosat i London. Tom arbejder i et af de store aktionshuse og huset kommer i besiddelse af en kæmpe samling af gamle våben.
Tom skal vurdere disse våben, men under arbejdet dukker et usædvanlig sværd op.
Det viser sig at skaftet i sværdet er hult og indeholder et særdelses gammelt og værdigtfuldt pergament. Men før Tom for set sig og, har der været brand i aktionshuset, pergamentet er forsvunden og ligeledes er en af Toms kollegaer. Nu følger man så Tom på jagten af det forsvundne pergament...
Men samtid følger man Garreth af Pershore, kong Johns livvagt tilbage i 1215.
Garreth er i besiddelse af nogen pergamenter som kan give kongen en mægtig magt.

Det er bare en super spændende bog! Kan kun varmt anbefales.
Der er en lille smule "National treasure" og "Da vinci mysteriet" over den.
Man følger nutidens Tom i jagten på en fortids skat og samtidig følger man Garreth som gør hvad han kan for at få fat i skatten, bare tilbage i tiden.
Man får hele den spændende fortælling og hvad det er for pergamenter sværdet gemte på, deres lange rejse og hvorfor de stadig ligger gemt i svært, flere hundrede år senere.
Bogen er super god og spændende.

søndag den 21. juni 2009

Lige efter bogen - Af John Colapinto

Bogen handler om Cal Cunningham, han drømmer om at blive forfatter, det er det eneste han vil. Men han har aldrig skrevet noget.
Men det har såment Cals room-mate, Stewart.
Skæbnen vil, at Stewart dør i en ulykke og nu står Cal med et fantastisk manuskrift i hænderne, som ingen kender noget til, eller ikke på tidspunktet i hvertfald.
Cal Cunningham griber chancen og sender manuskiftet afsted til at forlag, dog i hans eget navn. Så griber tingene om sig, Cal får udgivet bogen og bliver en berømt forfatter, som han altid har drømt om.
Men som drømmen bliver til virkelighed for Cal, dukker spøgelser fra fortiden op, spøgelser der truer med at afsløre hans bedrag og fratage ham hans berømmelse, status og penge.
Cal får nu noget at tænke over, for hvor langt vil han gå for at holde på sin hemmelighed.

Jeg synes det er en rigtig god bog, blev hurtig grebet af den og havde svært ved at lægge den fra mig igen. Det er ikke fordi det er hæsblæsende og intens spændning, men man lever sig meget ind i Cals verden og problemer.
Og så er den meget realistisk, der sker ingen overnatulige eller mærkelige ting.
Den kan godt anbefales.