Søg i denne blog

tirsdag den 23. september 2014

Søvnen og døden Af A. J. Kazinski

Forlag: Politikens forlag
Niels Bentzon er forhandler ved politiet, og hans job er bland andet at tale folk fra f.eks selvmord. Men da Niels står på broen sammen med den nøgne Dicte, kan han ikke tale hende tilbage og hun springer i døden. Niels ser hende springe, men der var noget i Dictes blik, lige inden hun sprang, der siger Niels, at hun måske ikke sprang helt så frivilligt. Hun var bange, som om hun flygtede fra en eller anden. Niels får sin mistanke bekræftet, da det viser sig at Dicte, lige inden hun sprang, har været død ved drukning og derefter genoplivet. Niels dykker ned i sagen, ikke mindste fordi han føler at han skylder Dicte det.
Dicte gemmer på hemmeligheder og Niels finder ud af, at hun er besat af døden, endda eksperimenteret med døden, men hvordan hænger det sammen med, at endnu et offer dukker op. En mand som er druknet i sin lejlighed og derefter forsøgt genoplivet. Niels står med to døde personer, personer som deler sammen skæbne som Niels' kone Hannah. De har alle tidligere i livet været døde, for at vende tilbage igen og før Niels ser sig om, er det Hannah der er i fare. Men hvem slår folk ihjel, for så at ville genoplive igen?

★★☆☆
Det bliver desværre ikke til mere end to stjerner.  Jeg synes den er lang i forhold til hvor lidt der sker.
Hannah tumler med nogle tanker omkring abort, og må indrømme at det var så kedeligt og på en måde ligegyldigt, at jeg sprang de sider over. Og mod slutningen, hvor Hannah er i fare, selv der skimtede jeg flere sider ad gangen, da handlingen bare er trukket i langdrag, på en måde som bare bliver kedelig frem for spændende. 
Emnet omkring liv efter døden er i sig selv rigtig spændende, men plottet i bogen er efter min mening måske en tand for langt ude. Alt i alt en bog som jeg nok ikke personligt var så meget fan af.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar