Søg i denne blog

onsdag den 6. januar 2010

Jordens søjler Af Ken Follett

Historien foregår i 1100 - tallets England. Tom Bygmester, hans kone Agnes og deres 2 børn Alfred og Martha har mistet deres arbejder og drager ud for at finde nyt. Tom drømmer om at bygge katedraler, men der er begrænset arbejdet at finde og der er borgerkrig i landet. Agnes er gravid og tvinges til at føde på den bare jord, men hun dør efter fødslen. Tom efterlader den nyfødte og drager videre med de store børn. Skæbnen vil, at de møder Ellen og hendes dreng Jack, som altid har boet i skoven. Ellen og Tom forelsker sig og sammen drager de alle ud, for at finde nyt arbejde til Tom.
De bliver til sidst ført til en gammel katedral i Kingsbridge, hvor de møder munken Philip, som lige er blevet den nye prior og med sig fra sit skovkloster, hvor han kommer fra, har han en nyfødt dreng, der er fundet efterladt i skoven.
Katedralen brænder ned den nat og Tom taler sin sag og får arbejde hos Philip.
Philip må arbejde hårdt og kæmpe en bra kamp for at få opført en ny katedral, mod sig har han biskoppen Waleran Bigod, den herskende magt og den onde Jarl William, der hersker og regere efter hans eget hoved. William er særlig ude efter Aliena, den tidligere jarls datter, som har slået sig ned i Kingsbridge og har en voksende forretning i uldhandel og gør sige gode forretninger med Prior Philip.
Vi følger personerne igennem mange år og følger de kampe de må kæmpe for retfærdigheden.

Absolut bedste bog EVER! Når man første er begyndt, så ligger man den ikke væk igen. Man kommer til at elske Tom, Ellen, Martha, Aliena og Philip og man hader deres fjender, ikke mindste den modbydelige Jarl Willian.
Bogen er spændende fra start til slut, spændningen vil ingen ende tage og når man bedst tror, at alt nok skal gå, sker nye skæbnesvanger begivenheder.
Personer er alle fantastisk beskrevet og tiden de lever i kan man tydeligt se for sit indre øje.
Bogen er intet mindre end fantastisk!
Vil jeg helt klart læse igen, men først venter fortsættelsen "Uendelige verden", som jeg glæder mig enorm til, men først vil jeg kaste mig over lidt lettere læsning, for at få Jordens søjler lidt på afstand.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar