Molly er flyttet på landet sammen med hendes bror Michael, deres mor, moderens nye mand og hans datter Henrietta. De flytter ind i en ombygget kirke og bag ved bygningen ligger der en gammel kirkegård. Molly syntes at kirkegården er uhyggelig, men Henrietta bliver konstant tiltrukket af én bestemt gammel grav.De tre søskende har svært ved at enes, men værre bliver det, da Henrietta begynder at snakke om en ny veninde; Helen. Molly er sikker på at Helen er den pige, der ligger begravet på kirkegården og at Henrietta har fremmanet hendes spøgelse, men ingen vil selvfølgelig tro på hende, heller ikke selvom der begynder at ske mystiske ting.
Jeg læste bogen første gang for mange år siden og den gang var det den mest uhyggelig bog jeg havde læst. Jeg læste den mange gange, det var min ynglings bog i mange år.
Det er en børne/ungdoms letlæselig bog. For voksne er den måske knap så spændene eller uhyggelig, snare nærmere en lille historie med irriterende børn. Men da jeg læste den tidligere kunne jeg helt identificere mig med Molly, det har jeg dog lidt svært ved i dag. Men sjovt at læse den igen efter så mange år.
Jeg læste den selv som ca 12-13 årig. Jeg har aldrig været en “læsehest”, men denne bog gav mig SÅ mange billeder i hovedet og jeg har tænkt på den flere gange gennem årene. (Jeg er 41 år i dag) Overvejer meget at læse den igen, specielt for at se om disse “billeder” vil være de samme eller helt andre ;-)
SvarSletJeg læste bogen da jeg var omkring 12 - 13, er i dag 39 og skal til at læse den igen.
SvarSlet