Søg i denne blog

søndag den 5. juli 2015

Meldt Savnet Af Linda Castillo

Forlag: Hr. Ferdinand
Oversat fra engelsk efter titlen Gone Missing

Fjerde bind i serien om Painters Mills politichef Kate Burkholder.
Kate Burkholder, der er opvokset i Amish-samfundet kobles på en sag hos BCI om nogle forsvundne amish-teenagere.
Kate arbejder sammen med John Tomasetti, som hun tidligere har arbejdet sammen med og med tiden fået et slags forhold til.
Sammen prøver de at stykke sporene sammen, men inden længe står de med et blodigt gerningssted og kort efter, et lig af en ung amish-pige.
Fra teorien om, at de unge kunne være stukket af, står de nu med en mordsag og som de får samlet sporene, viser det sig at flere unge mennesker gennem årene er forsvundet, og Kate frygter at de alle har måtte ende deres liv i en alt for tidlig alder.
Der meldes endnu en ung pige savnet, Sadie Miller, en pige fra Painters Mill. Kate og Tomasetti må arbejde hurtigt, hvis de vil gøre sig forhåbning om, at redde Sadie fra en frygtelig og brutal skæbne.

★★★☆
Atter en rigtig god og spændende krimi fra Linda Castillo. Jeg kan rigtig godt lide at være lidt væk fra den typiske storbys-krimi. 
Dog kan jeg godt blive lidt træt af, at læse om Kates tragiske fortid og alle de svære ting hun må bære rundt på, som er ting sket i de forrige bøger. Forholdet til Thomasetti er også plettet af hans tragiske fortid og det hele bliver lidt pladderromantisk.
Men ud over det, så er spændingen i top og slutningen overrasker big time.
Jeg er stadig fan og læser gerne flere om Kate Burkholder

Ingen kommentarer:

Send en kommentar