Søg i denne blog

onsdag den 15. juli 2015

Perfekt liv Af Nis Jakob

Forlag: Billigeeboeger.dk

Ludvig vågner op en morgen og opdager, at hans gravide kone Natalie ikke, som sædvanlig, ligger ved siden af ham og han fornemmer hurtigt, at alting ikke er som de burde være. Hans uro for Natalie bekræftes af, at deres kanariefugl ligger død i buret, han finder Natalies ørering i trappeopgangen, naboen har hørt larm og viceværten har set en bil forlade stedet i høj fart midt om natten.
Ludvig kontakter politiet, men de vil ikke gøre noget, før der er gået 48 timer.

Ludvig og Natalie har fået hjælp til graviditeten på en klinik, men har glemt at læse alt det med småt, hvilket giver dem nogle juridiske problemer med klinikken og Ludvig fatter mistanke til, at lægen fra klinikken kan stå bag Natalies forsvinden. Men inden Ludvig får set sig om, er han anklaget for at have voldtaget naboens kone Gitte, og han bliver indlagt på en psykiatrisk afdeling, som en farlig og ustabil patient.
Her konfronteres han med, at han gennem syv år har opdigtet Natalie, deres forhold og graviditeten. Natalie findes simpelthen ikke! Det hele er en vrangforestilling, Ludvig har opdigtet det hele efter ekskærestens selvmord.
Men kan Ludvig nu stole på det?
Ingen synes at kunne bekræfte at Natalie har eksisteret, hverken naboer, kollegaer eller venner. Ludvig har kun én der kan hjælpe og som tror på ham, den pensioneret politibetjent Zukav. Men igen ... er Zukav en del af vrangforestillingen, eller er der hjælp at hente.

★★★☆
"Denne bog vil holde dig vågen om natten" skriver de fra forlaget, og ja, det gør den virkelig. 
Den er virkelig svært at ligge fra sig, man må simpelthen vide hvad der sker og handlingen flyver bare der ud af. 
I begyndelsen er det hele bare underligt, man ved ikke rigtigt hvad man skal tænke eller tro, men spændende er det, så man kan ikke andet end at fortsætte.
Hvad er virkelighed og hvad er fantasi og stakkels stakkels Ludvig. Man kan næsten fornemme hans dilemma på egen krop. Skal han overgive sig til psykiatrisk behandling, eller skal han tro på sig selv og følge sporene for at befri Natalie. 
Jeg læste bogen på rekordtid og da jeg var færdig, var min eneste tanke "Nøj en fed bog" 
Krimi på en lidt anderledes måde, men jeg var underholdt og fængslet hele vejen igennem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar