Maria Krause er retsmediciner og bliver en dag indblandet i en sag, om et barn, der under en middagslur, er blevet overhældt med en ætsende væske og har lidt store skader.
Forældrene til det lille barn påstår, at de ikke kender noget til, hvordan det kan være sket og benægter begge at have noget med det at gøre. Men Marie Krause er sikker på at forældrene, eller i hvert fald én af dem, har påført barnet skaderne under middagsluren og Maria laver hendes eget lille forsøg med afløbsrens, for at støtte op om beviserne mod forældrene, da der er en særlig grund til, at hun ser forældrene, ikke mindst pigens far, dømt for børnemishandling.
Maria får også nogen foruroligende mails, der handler om en piges opvækst hos en syg mor, der vil gøre alt for at få lægernes opmærksomhed. Maria ved i begyndelsen ikke hvad hun skal stille op eller uddrage af disse mails, og det viser sig også, at de slet ikke skulle være sendt til hende, men hun ser dog også en sammenhæng mellem historierne i de mails hun modtager og sagen om den lille pige, som hun i den grad, gerne vil have opklaret.
★★☆☆
Bogen er vel okay, men også lidt underlig. Jeg ved ikke, om der er andre bøger med retsmedicineren Maria Krause, hvis der er det, skal man måske læse dem og kende denne person lidt bedre, for umiddelbart lyder hun selv ret forstyrret og har nogen særdeles underlig ting i hendes baggage, som i denne bog måske for hende til at virke utroværdighed og meget langt fra professionel.
Meget er bogen er de her mails, som Maria modtager og de er lidt kedelige i længden, selvom de er særdeles uhyggelige fortællinger om Münchausen by proxy.
Alt i alt, en ret underlig bog, med en ret underlig hovedperson.
Men sproget og måden historien fortælles på er i en klasse for sig, hvilket har gjort mig nysgerrige på flere bøger af Susanne Staun.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar