Søg i denne blog

onsdag den 14. november 2012

Fifty shades: Fri Af E. L. James

Forlag: Pretty Ink
Anastasia Steele og Christian Grey er nu blevet gift, og deres bryllupsrejse er snart slut. Nu skal de hjem og få en hverdag til at fungere. Ana begynder at arbejde på forlaget igen, hvor hun har fået chefstillingen efter at Christian fik afskediget Jack Hyde på grund af chikane. Men det begynder at regne ned over det nygifte par med ulykker og det ender i pengeafpresning, som sender Ana og Christian ud på randen af deres forhold.

Endelig er jeg færdig! Tvang mig igennem tredje og sidste bog, men den er vist langt fra læst, nok nærmest skimmet igennem. Den er som de andre bøger, lang og kedelig med utallige uinteressante passager og utallige gentagelser. Det er dødssygt at læse! Ana og Christian er blevet gift pga Christians besiddertrang. Og selv efter de har indgået ægteskab, er de begge utrolig usikre på hinanden og skal hele tiden bekræftes. "Elsker dig", "jeg vil ikke miste dig", "du må aldrig forlade mig", " jeg forlader dig aldrig" osv i samme dur. Ana er stadig konstant bange for, at hun gør Christian sur, frygter hans vrede og trygler ham flere gange om, ikke at være sur på hende. Det er til at brække sig over. Christian truer med afstraffelse og tæsk hver gang han ikke kan få sin vilje, han er som et barn på 4 år. 
Ana er så ufattelig dum, at hun ikke engang kan finde ud af at passe hendes p-indsprøjtninger, det er åbenbart en opgave, som hun har lagt ved hendes sekretær, at passe hendes private lægeaftaler, men pga første det ene og så det andet, beder Ana om at få hendes aftaler aflyst og flyttet. Så Sekretæren aflyser hendes aftaler med lægen. 
Helt ærlig. Det er da ikke en sekretærs opgave at passe hendes private lægeaftaler, og helt ærlig, hvor dum er Anastasia lige selv, at hun ikke på noget tidspunkt, med alt det sex hende og Christian har, ikke selv tænker tanken. HVOR DUM KAN MAN VÆRE!!! Hun skulle forstille at være 22 år, så ved man sgu godt hvad der sker, og hvor børn kommer fra. Men åbenbart ikke universitetsuddannet Anastasia. Så ja, gæt hvad der sker? Det bliver selvfølgelig fuldendt med graviditet og barn. Og Ana, som kun lige har fundet ud af, at hun er et par uger inde i hendes graviditet, ja hun skal selvfølgelig spise for to, til stor glæde for Christian som stadig kommandere "SPIS" konstant! Hun aer sin sin mave og kaster op. Synes det er ALT for meget! Men Christian vil ikke have noget barn og bliver eder rasende.  Jack Hyde som var direktør for et forlag, har forvandlet sig til gangster og han pengeafpresser Anastatia, men hun redder dagen, men alle skal alligevel give udtryk for, hvor vrede de er på hende. TOTAL PLAT!! 
Christian er stadig det mest utiltalende jeg nogensinde er stødt på! Han er syg i hovedet! Lader ikke Anastasia passe hendes arbejde, tror at hun kan rejse med ham i tide og utide uden respekt for hendes liv.
Men enden skal jo være god, de finder sammen, får deres barn, Ana ligger i græsset på et tæppe og Christian giver sin søn en svingtur, ja ja pretty little picture.
Men så sker der lige, helt til sidst, at vi skal trækkes yderligere igennem fuldstændige overflødige sider, med Christian som barn op til jul, hvor han har sutteklud og taler babysprog. Hvad sker der for det?
Og så skal vi da også lige have hele mødet mellem Christian og Anastasia igen, men denne gang fra Christians synsvinkel. Og så er værket fuldendt!

Der er så mange dårlige ting at sige om hele trilogien, at jeg kunne fortsætte længe endnu, men det gider jeg ikke.
Jeg kan på ingen måde anbefale hverken den ene, den anden eller den tredje del af Fifty shades. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar