Søg i denne blog

lørdag den 24. november 2012

Dybt at falde Af Anna Grue

Forlag: Politikken
Første bind om Dan Sommerdahl.
Dan Sommerdahl sidder på én af direktørstolene i reklamefirmaet Kurt & Ko, men er sygemeldt med en depression. En aften i selskab med vennen og politimanden Flemming Torp, ringes Flemming ud til et mordsted. En kvinde er fundet kvalt.

Kvinden er fundet kvalt på Dans arbejdesplads. Flemming tager Dan med til gerningsstedet, da man mener, at han vil kunne identificere den døde kvinde.
Den døde kvinde er rengøringsdamen Liliana, men meget mere kan Dan heller ikke byde ind med. Og det er der faktisk ingen der kan. Liliana er så godt som total anonym.
Det bliver en hård sag at få viklet de sammenfiltrede tråde ud omkring Liliana, men Dan som går politiet lidt i fodsporene, får kendskab til Lilianas veninde og opsøger hende, men hendes arbejdsplads har ikke set hende i flere uge. Veninden er tilsyneladende lige så anonym som Liliana og nu er hun forsvundet.
Dan er ikke ligefrem ønsket som en hjælpende hånd hos politiet, men hans snuser videre på egen hånd og da Dan og Flemming deler oplysninger, begynder der at tegne sig et billed af; menneskehandel, et skjulested for flygtende kvinder, mennesker der hjælper disse kvinder og mennesker som ikke hjælper disse kvinder.

Jeg kan rigtig godt lide Anna Grues bøger. De er så dejlig danske på en eller anden måde. Det er som om man kender miljøet og personerne. Handlingen tager sig ud i den fiktive by Christianssund, men alligevel er det en by vi alle kender. 
Bogen er spændende hele vejen igennem og morderen afsløres først helt til sidst, og jeg havde i hvertfald ikke forudset hvem der stod bag og hvordan det hele hang sammen. Det kan jeg li …!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar