Søg i denne blog

torsdag den 29. januar 2015

Ondskab Af Chris Carter

Forlag: Jentas
Oversat fra engelsk efter An Evil Mind

En tilfældig ulykke afslører to afskåret hoveder i bagagerummet på en bil, en mand anholdes og overdrages til FBI, som står for afhørringerne af den anholdte, men den anholdte vil kun tale med Robert Hunter.
Det viser sig at Hunter kender den anholdte fra deres fælles studietid, men Hunter kan ikke tro at det er studiekammeraten Lucien, der står bag op til flere mord.
Lucien kører hans eget psykologisk spil både med FBI og Hunter, og de er tvunget til at samarbejde, hvis de vil finde ligene, som Lucien nøje har skaffet af vejen. Men Lucien afsløre, at endnu et offer stadig er i live, og for at komme det sidste offer til undsætning må Hunter og hans makker Taylor arbejde hurtigt og efter Luciens syge spil.

★★★☆
Chris Carter er jo en mester inde for de sygeste krimier og jeg har med længsel ventet på Ondskab. Den er spændende og helt klar værd at læse, ikke mindst hvis man er Carter-fan. Men jeg syntes ikke, at det er den bedste, eller mest uhyggelige bog han har skrevet.
Den kører ikke helt i samme hæsblæsende tempo, da afhøringer og personlige historier tager meget af handlingen. Har man læst de andre bøger, kender man alt til Hunters mors død, og det er bare kedeligt at læse igen igen. At der er andre ting i Hunters fortid, der også plager ham er nyt, men igen den samme historie, som fra så mange andre krimier, om den traumatiseret politibetjent.
Taylor, som er Hunters kvindelige makker fra FBI er bare irriterende. Hun lader sig gang på gang gå på af Luciens spil. Tænker bare selv, at en FBI-agent burde være bedre til at håndtere sine følelser i en afhøring uden at lade sig personligt påvirke og så være bedre til at styrer sine udbrud. Men hun bliver klogere ...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar