Søg i denne blog

mandag den 21. oktober 2013

Inferno Af Dan Brown

Forlag: Hr. Ferdinand
Symbolforsker Robert Langdon vågner op på et hospital i Firenze. Han kan intet huske og han aner ikke en gang hvordan han er havnet i Italien. Han husker heller noget om at være blevet skudt i hovedet, ej heller hvad det er for en mystisk genstand han gemmer i sin jakke.
Men inden Robert får svar på nogle af hans mange spørgsmål, dukker en kvinde op på hospitalet og skyder mod Robert. Sammen med lægen Sienna flygter han fra hospitalet og sammen vil de prøve at opklare, hvad der er sket og hvem der prøver at komme Robert til livs.
Det bliver en rejse gennem Dantes helvede, der skal hjælpe dem på vej med opklaring.
Robert og Sienna må flygte fra specialagenter og politi gennem Italien og følge de spor der ligger til dem undervejs. Sporene tyder på at en gal videnskabsmand vil virkeliggøre Dantes Helvede og dét vil have fatale konsekvenser for den menneskelige overlevelse, og der er ikke lang tid at løbe på...

★★☆☆
Man kan jo ikke lade være med at læse det nye skud på stammen fra Dan Brown. Og selvom den var bedre, end jeg havde forventet, så får den dog kun to stjerner. Robert Langdon er "Old News" og har man læst de andre med Robert Langdon, så ved man lidt hvad der venter. Det er lidt samme historie, Robert Langdon skal redde verden ved at tyde symboler. Dog er der uventet tvists undervejs og pluspoint for det og hele spørgsmålet om verdens overbefolkning, det giver virkelig stof til eftertanke, og det er det fedeste ved bogen.
Men der er alt alt for meget om diverse underlige malerier, kunstværker osv som bare er fuldstændigt urelevant og kedeligt, lidt som i Da Vinci, men der gav det bare mening for hele handlingen og var super fedt, men jeg synes ikke, at det holder i Inferno.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar