Søg i denne blog

søndag den 12. august 2012

Afrikas horn Af Wilbur Smith

Forlag: Lindhardt og Ringhof
Da Hazel Bannock, ejer af det globale oliefirma Bannock Oil, er på cruise i det indiske ocean, bliver hendes yacht kapret af somaliske pirater og hendes 19-årige datter, Cayla, kidnappet. Hector Cross er tidligere major i det britiske specialkorps SAS og ejer nu et sikkerhedsfirma, som arbejder for Bannock Oil, og hans loyalitet mod familien Bannock kender ingen grænser.
Piraterne kræver en astronomisk høj løsesum for at frigive Cayla, men politiske og diplomatiske hensyn komplicere sagen, og Hazel tilkalder straks Hector. Sammen er de villige til at tage loven i deres egne hænder for at få Cayla ud af de skruppelløse kidnapperes stramme greb.

Spændende, medrivende, uhyggelig, grusom, brutal, med lidt kærlighed på toppen, er de ord jeg kan beskrive Afrikas horn med. Spændende og medrivende fra start til slut. Den tager én med på en grusom rejse ind bag Somaliens grænse hvor, tortur og offenlige henrettelser er hverdag. Men samtidig er det en historie om en mors uovervindelige kærlighed til hendes datter og den helt der hjælper hende, når ingen andre kan hjælpe.
Den er lidt forudsigelig til tider, men den har absolut også overraskelser undervejs.
Kan anbefales til dem der ikke er sarte.

1 kommentar:

  1. Bogen er absolut kedelig og det ligner ikke Wilbur Smith at skrive en så kedelig bog.
    Man får den opfattelse at den ikke er skrevet af Wilbur Smith.

    SvarSlet