De 2 engelske soldater, James og Brian, styrter ned over det besatte Tyskland. De slipper afsted ved at komme ombord på et lazarettog, hvor de gemmer sig, men toget er fuld af tyske soldater på vej til psykiatrisk behandling. De faker sindsyge og udgiver sig for at være tyske soldater og havner på samme psykiatriske afdeling, men i frygt for at blive afsløret som simulanter og derved blive henrettet, kan de ikke have kontakt til hinanden, ingen må finde ud af deres virkelige identiteter. Men der er andre simulanter tilstede og det er ikke helt ufarlige mennesker, og de holder nøje øje med James og Brian. Det lykkes Brian at slippe afsted fra afdelingen, men det er kun med nød og næppe han slipper væk med livet i behold og han har måtte efterlade James alene tilbage.
Dagen efter Brians flugt bombes hospitalet og tallet af døde er ikke lovende for, at James er undsluppet i live.
Brian vender tilbage til England og tiden går og han uddanner sig til lægen, men erindringen om James og deres ophold i Tyskland har fulgt ham i alle årene og samvittigheden nager ham. Han har aldrig kunne finde ud af, hvad der skete med James.
En dag i forbindelse med arbejde drager Brian atter tilbage til Tyskland og eftersøgningen af James begynder. Der er ikke mange spor at gå efter til at begynde med, men langsomt dukker personer op, som kan hjælpe med at finde frem til Gerhard Peuckert, det navn James var indlagt under, men der er åbenbart nogen der beskytter denne Gerhart og ikke ønsker at hans identitet skal kendes af nogen.
Det tog mig faktisk ret lang tid at komme igennem bogen, den fangede mig ikke rigtig. Historien er vel okay, men tror jeg står lidt af pga de tyske steder og navne, det gør at jeg ikke helt kan holde styr på personer, og Brian og James som ligeledes til tider nævnes ved deres tyske identiteter, det gjorde det lidt svært, at huske hvem der var hvem.
Måske det bare er mig - men den får ikke den store anbefaling med på vejen fra min side, men har hørt andre beskrive bogen som medrivende og fantastisk spændende.
Den første tredjedel af bogen er både spændende og medrivende. De sidste to tredjedele er til gengæld afsindigt langtrukne og så fyldt med gentagne beskrivelser af personernes reaktioner og mimik, at det ikke kun bliver dræbende kedsommelig men også grusom irreterende læsning. Øv!
SvarSlet