Søg i denne blog

søndag den 31. juli 2011

Suffløren Af Donato Carrisi

Mila Vasquez er ekspert i at opspore og finde forsvundne børn og da en seriemorder er løs og indtil videre har bortført og myrdet 5 små piger tilknyttes Mila til sagen, det er nemlig kun pigernes venstre arme der er fundet og ingen lig. Men der er en sjette pige, men hun er ikke meldt savnet så hverken Mila eller holdet for efterforskningen kender pigens identitet, men de ved, at hun stadig holdes i live af morderen. Mila og hele holdet for efterforskningen er på bar bund, men så begynder der er dukke lig op, men det er lig som morderen ønsker de skal finde og selv leder dem til og for hvert mere makabert lig, dukker en lige så makaber og uhyggelig historie frem i lyset. Tiden er knap for dem, hvis de ønsker at finde den sjette pige i live, men det er som om, at morderen kender hver og én af deres bevægelser og hele tiden er et skridt foran dem.

Det er en makaber og uhyggelig bog, der holder én fast fra kapitel til kapitel. Den er snedig udtænkt og hele vejen i gennem holdes spændingen og uhyggen fast og den slipper ikke før sidste kapitel, hvor hele spændingen bliver udløst, men slutningen er alt andet end hvad man havde regnet med.
Der er dog nogle minusser i følge mig selv, der er lidt for mange politi-fornemmelser, som Mila der har en klør på halsen når hun fornemmer noget. Det er i min verden, en lidt for nem måde for politiet op opklare sager på, men ud over det, så er det er varmt anbefalet bog.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar