Søg i denne blog

fredag den 1. november 2013

Fortabte Piger Af George Shuman

Forlag: Jentas
Den blinde Sherry Moore har den evne, at hun ved at berøre en afdød, kan se de sidste erindringer denne person gjorde sig.
Da hun bliver bedt om at være behjælpelig efter en bjergbestigningsulykke, ser hun et grumt og uhyggeligt sted, hvor kvinder tilsyneladende holdes fanget og udnyttet. Sherry, har svært ved at slippe dette syn og vil gerne finde disse kvinder. Skæbnen vil dog også, at en anden opgave fører hende på sporet og inden hun for set sig om, er hun på vej til sydamerika og lige på vej ind i armene på voldsmænd og menneskesmuglere.

★★★☆
Bogen har et godt udgangspunkt i hele handlingen om menneskehandel, men jeg er bare ikke fan af hende Sherry Moore. Efter min mening er hun bare med til at gøre hele bogen useriøs. En blind kvinde, uden erfaring i bjergbestigning på en farlig bjergside, fordi hun hjælper en admiral. Hun rejser rundt i verden og hjælper politi og politikkere, fordi de mener, at man kan bruge den sidste erindring fra døde mennesker til noget ... der er efter min mening bare for langt ude og useriøst. 
George Shuman har ellers fat i den lange ende hvad angår spændning og hele emnet, og jeg havde bestemt været fan, hvis det bare ikke var for Sherry Moore. 
Er man fan af Sherry Moore, så har man fat i en rigtig god bog her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar