Søg i denne blog

torsdag den 12. januar 2012

Bombaygryde Af Jens Blendstrup

Leif, en dreng på 18 år, har tabt i spillet Matador til hans far, Uff'. Det koster; at Leif skal i trøjen, som soldat, på Bornholm, det har hans far nemlig bestemt.
Leif tager den lange rejse fra Århus til Bornholm og vil gøre hans bedste og det viser sig også, at Leif alligevel får planer, og gerne vil videre som sergent, men han finder ud af, at det alligevel ikke helt er så nemt for ham, som han havde troet.
Under en øvelse en dag sker der en ulykke og en af Leifs soldaterkammerater bliver dræbt og den hændelse gør, at Leif må afsted på et ophold på militærpsykiatrisk, men han vender trods alt tilbage til Bornholm og de andre kammerater, men kun for at stikke af i tre dage, fra en øvelse. Men skæbnen vil alligevel, at Leif kommer igen det første år som soldat.

Jeg havde fået den opfattelse at bogen skulle være sjov, og læser man anmeldelserne, ja så lyder idéen også ret sjov, men det jeg havde forventet, var ikke det jeg fik. Det kan godt være at bogen er sjov, hvis man er en dreng på 12 eller der omkring, men mig fanger den slet ikke. Leif, som er 18 år, virker mere som en dreng på 8; det er både de ting han siger og måden han opfatter verden på og det har irriteret mig hele bogen igennem. Den topper aldrig rigtig, det er bare en langsommelig plat historie.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar